Telefon
+45 5125 7110
E-mail
sael@diis.dk
Download pressefoto

Saer El-Jaichi

Seniorforsker
Global sikkerhed og verdenssyn
Bio

Primære forskningsområder

Saer El-Jaichi har en ph.d-grad i islamiske studier og har især arbejdet med islamisk teologi, filosofi og mystik i forbindelse med den såkaldte glansperiode for islamisk åndsliv i middelalderen, men også med intellektuelle strømninger, der igennem de sidste 100 år har præget den arabisk-islamiske verden, herunder islamisk reform og traditionskritik, politisk islam og sekularisme.  

Aktuel forskning 

Saer el-Jaichis aktuelle forskning fokuserer på jihadismens idégrundlag og teologi, herunder samspillet mellem de ideologiske og politisk-strategiske hensyn, interesser og interne stridigheder, som har præget jihadistiske bevægelser, herunder al-Qaida og Islamisk Stat, i en mere transnational og ekspansiv retning de seneste tre årtier. Saers fokus er især på moderne fortolkninger, der fører til den voldelige tolkning af jihad som doktrin om global krigsførelse, som har spillet en stadig større rolle, både i Vesten og i den muslimske verden.

Projekter

Saer El-Jaichi er en del af det internationale forskningsprojekt "Transnational Jihad", som finansieres af Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og ledes af Dr. Mona Kanwal Sheikh. Dette projekt har til formål at fremme vores forståelse af en af de største aktuelle udfordringer for fred og sikkerhed på den internationale dagsorden, nemlig tværnationale jihadbevægelsers evne til at udnytte lokale konflikter og dermed eskalere volden.