Tilbage

Bliv din egen faktatjekker!

Vidste du, at falske nyheder på Twitter bliver delt meget mere end sande? At jo flere gange, du ser en nyhed – jo mere vil du tro på den? Du skal kort sagt have øjne og ører åbne, hvis du vil undgå at blive snydt af en falsk nyhed og dele den. Her er 12 tips til hvordan.

Fakta:

Over halvdelen af danskerne støder på falske nyheder rimeligt ofte. 25 procent svarer, at de støder på falske nyheder ‘hver dag eller næsten hver dag’, mens 33 procent svarer ‘mindst en gang om ugen’, viser en EU-undersøgelse

Læs mere på TjekDet.dk

25 procent støder på falske nyheder “hver dag eller næsten hver dag”

Grafik med lagkage. 25 procent oplever falske nyheder dagligt eller næsten daglig

Tjeklisten:

07.09

Jeg har 12 råd til dig, om hvordan du tjekker, om indholdet i en nyhed er sandt eller falsk

Tjek din sunde kritiske fornuft

– før du deler en anden persons opslag på for eksempel Facebook. Spørg dig selv: Kan påstanden eller historien nu virkelig også være rigtig? Lyder den lidt for fantastisk eller mærkværdig?

Tjek afsenderen

Er der tale om et opslag fra en facebookprofil, så tjek profilbilledet. Hvis det fx er et dyr eller en tegning, så vil personen bag profilen sandsynligvis ikke genkendes. Og deler Facebookprofilen ovenikøbet kun opslag med (de samme) politiske budskaber, så kan der også være grund til at være kritisk, fordi personen har en dagsordenen, som han eller hun vil gøre alt for at få udbredt – måske ligefrem med falske fakta.

Er du havnet på en hjemmeside, så kig dig omkring. Prøv at finde oplysninger om, hvem der står bag hjemmesiden. Ligner det et nyhedsmedie, bør der være adresser og telefonnumre. Det står der for det meste ikke på ’falske’ nyhedsmediers hjemmesider.

Tjek hjemmesidens www-adresse

Danske hjemmesider ender som bekendt oftest på .dk. På samme måde har udenlandske hjemmesider deres ”typiske” endelser. Afviger adressen fra det, du er vant til at se, bør der ringe en lille alarmklokke. Husk også at nærlæse adressen. Nogle hjemmesider har nemlig en www-adresse, der ligner etablerede mediers.

Prøv at indtaste www-adressen i en af ”internettets adressebøger” fx www.dk-hostmaster.dk. Her registreres, hvem der ejer www-adresser. Her kan du dog også blive snydt.

Hvis en www-adresse, der ender på .dk, står indregistreret i et land langt fra Danmark, så kan det være et tegn på, at ejeren forsøger at gemme sig. Der findes selskaber, der mod betaling tilbyder at stå som ejer af en www- adresse. Dermed er den virkelige ejer usynlig.

07.13

Et eksempel …

I februar 2017 florerede en falsk nyhed om den tidligere dommer i Den Store Bagedyst, Mette Blomsterberg

Nyheden kom fra siden eb-dk.com, der nemt kunne forveksles med Ekstra Bladets side eb.dk. Læs mere på TjekDet.dk.

Fakta:

23 % af befolkningen i vores naboland Norge mener, at de har delt en nyhed, der senere viste sig at være falsk. Det viser en undersøgelse lavet i 2017 af Medietilsynet.

23 % har delt falske nyheder

07.16

Endnu et eksempel …

Tjek mediets navn

Prøv at google afsender-mediets navn, hvis du ikke kender det – også selvom det kan lyde troværdigt. Er der tale om et medie, der tidligere har stået bag ’falske nyheder’, har andre måske opdaget det og skrevet om det. Du kan også prøve at tjekke lister over onlinemedier, som man bør være ekstra på vagt over for.

Du finder blandt andet en sådan liste hos

det amerikanske faktatjekmedie PolitiFact.

Det amerikanske falske medie Denver Guardian, hvis navn klinger ganske

troværdigt, er imidlertid afsender af en lang række falske nyheder.

Blandt andet stod de bag en historie om, at en FBI-agent, der angiveligt skulle være indblandet i afsløringen af Hillary Clintons brug af sin private mailserver, mens hun var udenrigsminister, skulle have dræbt både sin kone og sig selv. Historien havde intet på sig.

Tjek, om der er andre medier,

der kører historien

Kan du ikke finde historien hos etablerede medier andre steder på nettet, bør din advarselslampe tænde. Igen er Google en hurtig måde at tjekke det på.

Tjek, om brødteksten underbygger overskriften

Er du også tit for doven til at læse mere end overskrifterne?

Det er du ikke ene om, og det er en af de helt store grunde til, at falske nyheder bliver spredt.

Det er en typisk strategi, også for etablerede medier, at forsøge at

fange læserens opmærksomhed med fængende og nogle gange tilspidsede overskrifter.

Husk derfor at tjekke, om overskriften rent faktisk bliver underbygget af teksten nedenunder, før du deler den.

Tjek, om billede/video passer til

resten af historien

Der er mange eksempler på historier, hvor billeder eller videoer bliver sat i en helt anden sammenhæng end den oprindelige. På den måde kan billederne komme til at fortælle en falsk historie.

I marts 2018 blev en video af en demonstration i København delt tusindvis af gange på blandt andet Facebook.

Teksten i opslaget beskrev demonstranterne i videoen som islamister, der forlangte ret til at indgå børneægteskaber i Danmark. Men virkeligheden var en helt anden. Videoen var flere år gammel, og demonstranterne protesterede imod krigen i Syrien.

På YouTube kan du finde videoen og se, at den er uploadet på streamingtjenesten for flere år siden

07.19

“Nej, dette er IKKE en demonstration for børneægteskaber”

Læs mere på TjekDet.dk

En ny undersøgelse viser – tjek tallene

Tal har den egenskab, at de umiddelbart virker neutrale og dermed troværdige – og derfor vejer de tungt i blandt andet politisk kommunikation.

Men tal, statistikker og undersøgelser kan fordrejes, og selv videnskabelige undersøgelser kan være fejlagtige. Der er mange måder at tjekke en undersøgelse på, og typen af spørgsmål afhænger helt af det, der er blevet undersøgt.

3 spørgsmål, det som minimum kan være en god idé at stille er:

1. Hvor mange mennesker er blevet spurgt/undersøgt?
2. Repræsenterer de den gruppe mennesker, som undersøgelsen siger noget om?
3. Hvordan er spørgsmålene blevet formuleret i undersøgelsen? Kan formuleringen af spørgsmålene fremkalde bestemte svar?

Tjek årsagen

Vær opmærksom på årsagssammenhænge – dvs. når en begivenhed eller handling beskrives som en direkte konsekvens af en anden.

Eksempelvis kørte der i de amerikanske medier en historie om, at bilfabrikanten Ford havde taget en del af sin produktion hjem til USA som en reaktion på, at Donald Trump var blevet valgt som præsident. Historien blev delt flittigt i flere omgange.

Det er rigtigt nok, at produktionen blev rykket til USA, men det skete i 2015 længe før præsidentvalget.

En falsk historie vil ofte nævne personer, der citeres for at sige noget. Det styrker historiens troværdighed. Men kender du personen? Kan du google dig frem til denne? Henvises der til noget, denne har sagt, kan du forsøge at google udsagnet.

Tjek personer, citater og steder

At nævne for eksempel en by eller et land giver indtryk af, at en begivenhed rent faktisk har fundet sted. Der er dog eksempler på, at den samme falske historie findes på forskellige netmedier, men hvor stedsangivelsen varierer.

Måske har du selv set citatet her fra den amerikanske præsident Trump.

Tilbage i 1998 skulle han have udtalt til People Magazine, at republikanske vælgere er så dumme, at de ville stemme på ham selvom han løj. Citatet begyndte at cirkulere på de sociale medier i 2015, hvor Trump offentliggjorde sit kandidatur til præsidentembedet. Citatet er imidlertid fabrikeret, og er blevet tilbagevist af People Magazine.

Skærmbillede med falsk citat fra Poeple Magazine

Gutt tjek – gør historien dig gal?

En falsk historie er ofte lavet for at fremkalde reaktioner på fx sociale medier.

Hvis et budskab eller en falsk historie vækker stærke følelser hos dig, så er der grund til at være på vagt. Det kan for eksempel være et politisk budskab eller en artikel, der fortæller, at en kendt person er død – selv om det ikke er rigtigt.

Afsenderne er især medier, der tjener penge på klik, delinger, likes og følgere (også kaldet clikcbait-medier). På den måde får afsenderen nemlig mulighed for på et tidspunkt at vise følgerne reklamer. Og jo flere følgere afsenderen har, jo flere penge kan han eller hun tjene.

Læs mere på TjekDet.dk