Fra nul til…?
Nultolerancepolitikken for uranudvinding er blevet ophævet. Hvad kommer til at erstatte den?
Den 24 oktober 2013 ophævede det grønlandske Landsting, Inatsisartut, et årtier langt moratorium for uranudvinding.
Siden Grønland opnåede selvstyre i 2009 og ’hjemtog’ ansvaret for sine råstoffer, har der været et stigende pres for at ændre det gamle forbud mod at udvinde radioaktive stoffer. Den 24. oktober 2013 ophævede Landstinget ’nultolerance’politikken og banede derved vejen for at tillade en uranproduktion. Grønland er imidlertid ikke en stat. Landets status som et land inden for en stat ledsages af en kompliceret lovgivning inden for rigsfællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne. Medens ophævelsen af nultolerancepolitikken er en grønlandsk beslutning, vil eksport af uran udløse udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som København forfatningsmæssigt stadig er ansvarlig for. Derfor vil den fremtidige proces, hvor Grønland og Danmark i fællesskab skal udvikle et system til regulering af uran, blive kompliceret og baseret på en stejl læringskurve.
Siden Grønland opnåede selvstyre i 2009 og ’hjemtog’ ansvaret for sine råstoffer, har der været et stigende pres for at ændre det gamle forbud mod at udvinde radioaktive stoffer. Den 24. oktober 2013 ophævede Landstinget ’nultolerance’politikken og banede derved vejen for at tillade en uranproduktion. Grønland er imidlertid ikke en stat. Landets status som et land inden for en stat ledsages af en kompliceret lovgivning inden for rigsfællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne. Medens ophævelsen af nultolerancepolitikken er en grønlandsk beslutning, vil eksport af uran udløse udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som København forfatningsmæssigt stadig er ansvarlig for. Derfor vil den fremtidige proces, hvor Grønland og Danmark i fællesskab skal udvikle et system til regulering af uran, blive kompliceret og baseret på en stejl læringskurve.