Bosnien markerer 15-årsdagen for folkedrab. Men hvad er mærkaten folkedrab egentlig værd?Tine Brøndum kommenterede begrebet folkedrab og vigtigheden af anerkendelse på TV2 NEWSDen 11. juli 2010 markerede man i Bosnien 15-årsdagen for Srebrenica-massakren, hvor mere end 7000 bosnisk muslimske mænd og drenge blev henrettet af bosnisk serbiske soldater. Massakren er siden blevet betegnet folkedrab, bl.a. gennem domme afsagt i det internationale krigsforbrydertribunal i Haag – nedsat af FN. Men hvad betyder denne anerkendelse af ”the crime of crimes” for ofrene og for eftertiden? Og hvad dækker begrebet folkedrab i det hele taget over? Tine Brøndum diskuterede den 11. juli disse og andre spørgsmål i et indslag i TV2 NEWS. Tine Brøndum kom i indslaget bl.a. ind på vigtigheden af at anerkende folkedrab. Både for at de efterladte kan komme videre og for historieskrivningen for eftertiden. Når ofrene i Srebrenica mindes – og når de 775 senest identificerede lig begraves 15 år efter massakren – ser man både den symbolske og den politiske vigtighed i anerkendelsen af, at et folkedrab fandt sted. Men folkedrab er et omstridt begreb, der både dækker over en juridisk, svært beviselig forbrydelse og en betegnelse, der kan give politiske argumenter og krav ekstra vægt. Fx i forhold til krav om erstatning og kompensation eller fastsættelse af landegrænser efter krig. Derfor er debatter om folkedrab – og om anerkendelse og benægtelse – ofte aktuelle og indlejret i større politiske dagsordener. Læs mere om markeringen af 15-årsdagen for Srebrenica-massakren |
Top