politik og regeringsførelse

Print

Grænser for udviklingsbistand


Bistanden kan ikke opnå resultater alle steder
 


Regeringens udkast til en ny udviklingspolitisk strategi "Frihed fra fattigdom – frihed til forandring. Udvikling 2.0" skal diskuteres i Folketinget d. 28. maj. I den er der et fornuftigt fokus på de såkaldt skrøbelige stater, der er præget af voldelige konflikter, ringe uddannelses- og sundhedsydelser eller undertrykkende politiske regimer. I disse lande er betingelserne for fremgang for fattige mennesker overordentligt vanskelige.
 
Udkastet til den nye strategi antager imidlertid at bistanden kan gøre en positiv forskel i alle skrøbelige stater. Dette er en farlig antagelse, for hvis den ikke holder, er der lagt op til yderligere frustrationer og svigtende opbakning for udviklingsbistanden. I et DIIS Policy Brief gennemgår Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov nyere evalueringsrapporter af udviklingsbistanden til en række udvalgte lande. Konklusionen er at betingelserne i nogle områder kan være så ringe at det er yderst tvivlsomt om udviklingsbistanden kan opnå resultater.

Top

Opdateret: 27-05-10