Ny kurs i Pakistan?Tilfangetagelsen af 3 Talibanledere i Pakistan kan betyde et vendepunkt for Afghanistan Det mest interessante spørgsmål ved tilfangetagelsen af mullah Baradar i Karachi er, om den er udtryk for et længe efterlyst skifte i pakistansk politik over for krigen i Afghanistan. Det har længe stået klart, at skal koalitionsstyrkerne i Afghanistan have succes i krigen mod Taliban, ville de to største udfordringer være: For det første, at Pakistan droppede sin støtte til afghansk Taliban og nægtede bevægelsen at bruge pakistansk territorium som et frirum og for det andet, at Talibans såkaldte skyggeledere i de afghanske provinser bekæmpes og fjernes. Med mullah Baradar i pakistansk varetægt og nyheden om, at yderligere to Talibanledere, der fungerede som skygge-guvernører i to af de nordlige afghanske provinser, var blevet taget til fange af pakistanske styrker, spiller Pakistan sig ind som den helt centrale aktør i forsøget på at vende udviklingen i Afghanistan. DIIS forsker Lars Erslev Andersen analyserer perspektiverne i Jyllands-Posten 20. februar |

