Behov for koordinering af bistand til HaitiGenopbygningsudfordringen i HaitiEU's udviklingsministre mødtes d. 17-18 februar i la Granja, Segovia, for uformelt at drøfte genopbygningsplanerne for Haiti, herunder effektivitetskriterierne for nødhjælp, den internationale arbejdsdeling, og innovative mekanismer for fremtidig bistand til det katastroferamte land. Der er planer om bistand for op til 609 millioner Euro, halvdelen til humanitær bistand, den anden halvdel til hurtig genopbygning. Derudover har EU afsat 200 millioner Euro til langsigtet udvikling. Drøftelserne fandt sted i kølvandet på en ny beregning af de direkte økonomiske konsekvenser af jordskælvet i Haiti, udarbejdet af den Inter-Amerikanske Udviklingsbank (IDB). Ifølge IDBs regneeksperiment kan omkostningerne beløbe sig til et sted mellem 8 og 14 milliarder US$, eller fire gange mere end tidligere antaget. At rejse så betydelige summer vil kræve mange donorer og frem for alt en ny og mere effektiv form for koordinering. Se diskussionen i Deadline |

