Ny webside om Holocaust imødegår Holocaust-benægtelsewww.holocaust.dk Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab lancerer i dag en undervisningswebside om Holocaust-benægtelse og kildekritik på internettet. Websiden tilbyder saglig information om Holocaust og giver elever på ungdomsuddannelserne redskaber til at genkende og imødegå Holocaust-benægtelse på nettet. Behov for Holocaust-uddannelseMens det for bare nogle få årtier siden var de færreste, der havde hørt om Holocaust-benægtelse, får DIIS, Holocaust og folkedrab nu information fra skoler landet over om, at elever støder på Holocaust-benægtende materiale på internettet. En del af forklaringen er, at elever i dag i udstrakt grad bruger internettet til informations- og ressourcesøgning, og det har gjort det lettere for benægterne at sprede deres budskaber.Ressource med faldgruberPå internettet kan det være svært at afgøre, om det, man finder, giver korrekte informationer, fordi der ikke findes en kvalitetsvurdering af den enorme mængde materiale, der er tilgængeligt på internettet. ”Hvis man fx googler ”Holocaust”, er nogle af de første søgeresultater, der kommer op, sider, hvor Holocaust benægtes. Det er et problem, når skolelever i udstrakt grad søger information om Holocaust eller 2. Verdenskrig, for man risikerer, at de tror på benægternes påstande. Pga. internettet er det p.t. en stor undervisningsfaglig udfordring at lære eleverne at kvalitetsvurdere det materiale, de finder. Derfor er det en prioritet hele tiden at udvikle og udvide www.holocaust.dk, så siden løbende er opdateret med den nyeste viden og information om Holocaust-benægtelse og benægtelse af andre folkedrab,” siger projektleder Lisbeth Halvorsen. Nemt at integrereArtiklerne på websiden matcher de krav, der er til fagene på ungdomsuddannelserne, og da artiklerne samtidig er udarbejdet med henblik på undervisningsforløb, fx i historie eller dansk, kan gymnasielærere m.fl. nemt integrere websiden i deres undervisning på både 1., 2. og 3. g-niveau. Websiden er på den måde det første skridt på vejen til at undgå, at Holocaust-benægternes påstande spreder sig fra internettet til undervisningslokalerne. Yderligere oplysninger:Projektansvarlige: Sine Molbæk-Steensig og Lisbeth Halvorsen, DIIS, Holocaust og folkedrab, 32 69 98 41 |

