holocaust og folkedrab

Print

Auschwitz-dag 2010: Når farlige forestillinger dræber    

  

DIIS arrangerer temadage for over 2000 gymnasieelever i ugerne op til Auschwitz-dag


Hvordan udvikler fordomme sig til racisme, krig – eller folkedrab?  Hvornår bliver fjendebilleder farlige? Øjenvidner giver deres personlige svar på spørgsmålene, når årets Auschwitz-dag markeres i januar.
 
Radmila Rajic Njue flygtede i 1992 fra krigen i Bosnien.  Den 27. januar fortæller hun sin historie i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag.  Auschwitz-dag er Danmarks officielle minde- og mærkedag for Holocaust og andre folkedrab. I år markeres den under temaet ”farlige forestillinger.”
 
Formålet med dagen er at mindes ofre for folkedrab. Gennem undervisning og ved offentlige arrangementer sætter den fokus på, hvordan og hvornår farlige forestillinger ”om de andre” kan medvirke til folkedrab. Dagen peger også fremad. I kunstudstillinger, workshops, vidnesbyrd og debat stilles der ikke kun spørgsmål til fortiden, men også til, hvad vi kan lære af historiens folkedrab, og hvordan vi undgår, at nutidens fjendebilleder bliver farlige.
 
Undervisningsminister Bertel Haarder understreger vigtigheden af Auschwitz-dag – og af at lære af historien.
”Historiens folkedrab viser, at alle mennesker kan blive ofre for udskillelse og forfølgelse. Det betyder, at vi alle har et ansvar for at modvirke, at udvikling af fjendebilleder og forfølgelse af mennesker finder sted.”
   
Som optakt til Auschwitz-dag deltager over 2000 gymnasieelever fra den 19. til 29. januar i en række tværfaglige temadage. Her får de mulighed for at høre personlige beretninger, når blandt andre Motek Feldmann fortæller om sin tid i kz-lejrene Buchenwald og Bergen-Belsen.
 
I København vil fotograf og foredragsholder Jacob Holdt fortælle, hvordan vi alle gemmer på farlige forestillinger. Desuden deltager de unge i workshops, der spænder fra den nutidige situation i Darfur til fascinationen af Hitler Jugend i Nazityskland.
 
Solvej Berlau fra DIIS, Holocaust og folkedrab er ansvarlig for temadagene. Hun uddyber:
”Her får eleverne mulighed for at diskutere og nuancere de processer, der gør folkedrab muligt. Forestillinger, fjendebilleder og ”myten om de andre” kan under særlige omstændigheder være mobiliserende faktorer for folkedrab. Det er væsentligt også for unge mennesker at forstå.”
 
Selve Auschwitz-dag markeres den 27. januar i København, Århus, Odense, Roskilde, Helsingør og Aabenraa med en række arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
 
I Helsingør vil tidligere overrabbiner Bent Melchior for eksempel fortælle om forfølgelsen af de danske jøder og deres flugt til Sverige.  I Roskilde beretter tidligere chefredaktør på Politiken, Herbert Pundik, om, hvad Holocaust og Auschwitz har betydet for ham. I Århus fortæller Salle Fischermann sin personlige historie om, hvordan han 13-årig blev sendt til kz-lejren Theresienstadt.
 
Auschwitz-dag og de landsdækkende temadage varetages af Undervisningsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab.
 
Læs mere om Auschwitz-dag, temadage, programmer, tilmelding  med mere på: www.27-1.dk/til pressenwww.folkedrab.dk og www.uvm.dk
 
For yderligere oplysninger, kontakt:


DIIS, Holocaust og folkedrab, pressekontakt på temadagene: Tine Brøndum, Solvej Berlau og Ditte Marie Munch-Hansen, e-mail: folkedrab@diis.dk, tlf.: 6064 9439
Pressekontakt på DIIS’ kontor i København: Lisbeth Halvorsen, e-mail: , tlf.: 3269 8941
Undervisningsministeriet: Signe Funding Therkildsen, tlf.: 3395 48 35
 
Temadagene finder sted følgende steder:
 
19.1: Aabenraa, International Business College
20.1: Esbjerg, Syddansk Universitet
21.1: Århus Universitet
22.1: Aalborg Universitet
25.1: Roskilde Universitet
26.1: Odense, Syddansk Universitet
27.1: København I, Københavns Universitet
28. 1: København II (Dansk-svensk temadag)
29.1: København III, Københavns Universitet

Top

Opdateret: 18-01-10