Sidste udkald for AfghanistanTo scenarier for udviklingen i AfghanistanI en artikel i Politiken i går tirsdag den 8. december udvikler Søren Schmidt to forskellige scenarier for den fremtidige udvikling i Afghanistan. Scenarie 1: Det sydlige Afghanistan og pashtunernes hovedstad, Kandahar, vil komme helt i Talebans hænder, mens Kabul vil blive overtaget af tadjikkerne og usbehkerne (den nordlige alliance), der bliver vores nye allierede. Men i modsætning til Karzai-regeringen kan det forventes, at den nordlige alliance kan holde Taleban stangen, så længe de bliver forsynet med våben og penge. Islamisk ekstremisme vil blive et voksende problem i regionen, der ud over Pakistan, Afghanistan og de centralasiatiske republikker også vil involvere Indien og måske endda Kina, der rummer et stort muslimsk mindretal i Xinjian-provinsen. Scenarie 2: Der vil ske et langsomt skifte i fokus hen imod de muligheder for et bedre liv, som Indiens økonomiske vækst vil kunne betyde for hele området. I stedet for som nu, hvor fortidens bitre territoriale konflikter dominerer, vil blikket blive rettet mod fremtidens muligheder. Det nuværende jerngreb mellem Afghanistan og Pakistan, mellem Pakistan og Indien, og mellem Indien og Kina, vil blive afløst af et begyndende fredeligt samarbejde til fordel for alle parter og i alliance med USA. Der vil stadig være voldelige konflikter i Afghanistan, men landet vil i stigende grad være i stand til at stå på egne ben. Mange provinser vil være regeret af en uskøn blanding af krigsherrer og Taleban-ledere, men i modsætning til nu vil der være en vis forståelse og samarbejde med Kabul-regeringen. Læs hele artiklen her |

