dansk og europæisk udenrigspolitik

Print

Sarkozy: en ny Europa- og udenrigspolitik?


Sarkozy's annoncerede brud med fortidens politik lader vente på sig


 
Da Nicolas Sarkozy i foråret 2007 blev præsident, proklamerede han et skarpt brud med fortiden: Frankrig skulle ikke længere konstant gå egne veje, som under Charles de Gaulle, men igen integreres fuldt ud i NATO. I stedet for at konkurrere med verdens stærkeste magt skulle Frankrig – ligesom EU – fremover i højere grad tilpasse sig Washingtons ønsker, verdens eneste supermagt. Sarkozy lovede også en aktiv fransk Europa-politik, efter års stilstand. "Frankrig var atter tilbage i Europa", sagde han.

To og et halvt år senere – midtvejs i Sarkozys præsidentperiode – er det stadig småt med forandringerne.

På trods af Sarkozys mange løfter, hans aktivisme – eller som hans kritikere udtrykker det: konstant skiftende dagsordener – har han reelt fortsat Charles de Gaulles og Francois Mitterands udenrigs- og Europa politik og kun tilført lidt selv, skriver Ulla Holm i sit nye DIIS Working Paper Sarkozysm – New European and Foreign Policy into Old French Bottles?.

For selvom Frankrig atter er fuldt ud integreret i NATO og allieret med USA, er der ingen automatisk tilpasning til Washington at spore. Frankrig arbejder stadig for en multipolær verden og den franske Europa politik er, ja, typisk fransk.
"Ideerne om et 'europæisk Europa', en multipolær verden og Frankrig som en synlig aktør i Europa og i international politik er stadig guidelines for fransk Europa- og udenrigspolitik", siger Ulla Holm.

Top

Opdateret: 08/12/09