Radikalisering – afsked med simple forestillingerMyndighedernes bekæmpelse af radikalisering hviler på et forsimplet grundlagTypisk siger man, at manglende integration, frustration over samfundet eller følelse af ikke at høre til kan lede nogle unge muslimer i en radikal retning. Men den type forklaringer er alt for forsimplede. Radikaliseringsprocesser er komplekse sociale processer og en lang række forskellige faktorer spiller ind i et radikaliseringsforløb. Samtidig er radikaliseringsprocesser ofte lige så individuelle i natur, som de personer, der indgår i dem. Det er de modeller, som søger at beskrive radikaliseringsforløb, nødt til at kunne rumme – men som det ser ud nu, er det kun meget få af dem, der gør det. Alligevel danner de simple radikaliseringsmodeller baggrund for en række af de politiske tiltag imod radikalisering og ekstremisme som enten er iværksat eller undervejs i en lang række europæiske lande. Især den udbredte brug af såkaldte simple fasemodeller til ikke alene at beskrive islamistisk radikalisering, men også iværksætte omfattende statslige og kommunale de-radikaliseringsprogrammer og anti-terrortiltag indebærer en risiko for at forfejle deres mål: at nedbringe antallet af ekstremt radikale og sikre befolkningen mod terrorangreb. Som alternativ til den udbredte tendens til ensidigt at fokusere på radikalisering som proces, foreslår Tinka Veldhuis og Jørgen Staun en såkaldt individualistisk ”root cause” model – altså en radikaliseringsmodel, som søger at systematisere de bagvedliggende faktorer i et radikaliseringsforløb, som ledte personen eller gruppen på sin radikale vej. Download artikel af Tinka Veldhuis & Jørgen Staun: Islamist Radicalisation. A Root Cause Model (pdf, 370 KB) |
Top