Grænsekontrol, indvandring og suverænitet i Danmark og EuropaSelvom vi lever i globaliseringens tidsalder, hvor det at rejse aldrig har været så nemt, lever vi også i dag i grænsekontrollens tidsalder. Aldrig før er der blevet brugt så mange ressourcer på at kontrollere indvandring og menneskestrømme. Og verden er i dag groft sagt inddelt i to grupper – de globale ”turister” for hvem hele verden ligger åben, og ”de andre”, dem vi gør alt for at kontrollere og forhindre, at de rejser uden de nødvendige papirer og tilladelser.I Danmark har vi overladt grænsekontrollen til EU. Så i dag varetages den danske grænsekontrol i praksis af lande som Italien og Grækenland. Men kontrollen er i virkeligheden rykket endnu længere væk. For i dag er det ikke længere grænsen, der patruljeres, men i stedet Middelhavet, hvor EU’s grænseagentur koordinerer operationer, og i nabolandene, hvor f.eks. Libyen, Marokko og Ukraine bliver betalt for at forhindre migranter i at tage videre til Europa. Samtidig er grænsekontrollen i stigende grad blevet privatiseret. Flyselskaberne er i dag ansvarlige for at tjekke alle rejsendes dokumenter og pas og fungerer dermed reelt som fremskudte grænsevagter. I lande som Israel er man gået endnu længere og helt erstattet den statslige kontrol med private sikkerhedsselskaber, der alene varetager kontrollen mellem Israel og Vestbredden. Thomas Gammeltoft-Hansen fortæller i DR Apropos om de nye udviklinger i grænsekontrollen og hvilke bekymringer de skaber i forhold til asylansøgere, retssikkerhed og overholdelse af konventioner. Programmet kan høres her. |
Top