Fukuyama: Tyve år efter Berlin-murens faldDen amerikanske filosof Francis Fukuyama ser tilbage på de tyve år siden Murens faldI starten af 1990’erne efter Murens fald i Berlin og kommunismens sammenbrud i Sovjetunionen var der i Vesten en udbredt optimisme i forhold til markedsøkonomiens og demokratiets evne til at gå sejrsgang verden over. Rusland – og til dels også Kina – bevægede sig med hastige skridt i retning af den liberale kapitalisme og repræsentativt demokrati, lød lovordene. En af dem, der dengang var i stand til at sætte ord på denne tidens intellektuelle kongstanke, var den amerikanske filosof og politolog Francis Fukuyama. Med bogen The End of History and the last Man – Historiens afslutning og det sidste menneske – argumenterede den med et slag verdensberømte Fukuyama for, at det, man var vidner til ikke blot var afslutningen på Den Kolde Krig. I stedet var det intet mindre end "endemålet for menneskehedens ideologiske udvikling og |
| universialiseringen af det vestlige liberale demokrati som den endelige form for menneskeskabt regeren". Men hvordan ser Francis Fukuyama – i lyset af de tyve år, der er gået siden Berlin Murens fald – på sin tese fra dengang? Er han stadig lige optimistisk på det liberale demokratis vegne? Det spurgte Jørgen Staun ham om under et nyligt besøg på Dansk Institut for Internationale Studier i København, hvor Fukuyama deltog i et seminar om den vestlige Liberale Orden. |
Top