dansk og europæisk udenrigspolitik

Print

EU's gaslagre giver også øget sikkerhed for Rusland og transitlandene. Interview
Svend Aage Christensen i Ingeniøren, 23. oktober 2009

Den 23. oktober 2009 blev seniorforsker Svend Aage Christensen interviewet til Ingeniøren om EU-Kommissionens forslag til forordning om udbygning af den europæiske infrastruktur med henblik på forebyggelse og håndtering af gasforsyningskriser.
 
»Kommissionens forslag er et glimrende skridt mod at øge forsyningssikkerheden. Det er vigtigt at få udbygget infrastrukturen i EU, så man laver flere sammenkoblinger af ledningerne, udbygger gaslagrene og gør ledningerne i stand til at pumpe gassen begge veje,« siger Svend Aage Christensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
[...]
Risikerer man, at EU-forordningen provokerer Rusland?
 
»Nej, ikke ved at tage disse skridt. De er fuldstændig legitime og rimelige, og det giver en øget sikkerhed for alle parter, også transitlandene,« siger Svend Aage Christensen.
 
Han forklarer, at EU ved at øge forsyningssikkerheden mindsker risikoen for nervøsitet og misforståelser, hvor et teknisk uheld, der betyder stop for gassen, bliver opfattet som russisk pression.
 
Ifølge Svend Aage Christensen er det vigtigt at få gjort op med billedet af, at det udelukkende er EU, der er afhængigt af Rusland.
 
»Den russiske økonomi er meget afhængig af olie og gas, og det er stort set det eneste, landet har at eksportere. Det er en stadig bekymring for Rusland,« siger han.
 
Når olie og gas på mellemlang sigt udfases, skal Rusland have noget andet at leve af, og det vil kræve store investeringer. For at få råd til de investeringer er Rusland afhængigt af at sælge olie og gas til Europa, der er landets vigtigste importør, påpeger Svend Aage Christensen.
 
Læs artiklen i Ingeniøren.
 
Kontakt: Seniorforsker Svend Aage Christensen,    

Top

Opdateret: 26/10/09