Nu skal afrikanske landmænd selv kunne efterspørge rådgivningLancering af Afrikansk netværk for brugerstyret landbrugskonsulenttjenesteBistandsorganisationerne har gennem de sidste to år øget investeringerne i landbrug i Afrika væsentligt. Behovet for grundlæggende reformer af konsulenttjenesten var derfor til diskussion, da Neuchatel Initiativet (NI) den 19.-22. september afholdt sit 14ene møde i Assissi, Italien. NI er et uformelt netværk, der årligt samler bistandsdonorer, konsulenter, forskere og repræsentanter fra bondeorganisationer med interesse i reform af landbrugskonsulenttjenesten i udviklingslandene. Donorerne inden for landbrugssektoren var bredt repræsenteret, med Gates Foundation som ny aktør. NI var en ledende inspiration i opgøret med den top styrede ’Training and Visit’ tilgang, der bygger på ideen om envejs overførsel af teknologi fra forskning til bønder. NI’s største fortjeneste er formuleringen af en model for brugerstyret landbrugskonsulent tjeneste, som er idégrundlaget for programmer som NAADS i Uganda og ASPS i Tanzania. Kvalitet og ejerskab for reformprocessen i landbrugssektoren styrkesPå mødet i Assisi var fokus, foruden udveksling af erfaringer gennem diskussion af konkrete projekter, på to nye initiativer. Lanceringen af African Forum for Agricultural Advisory Services (AFAAS) og videreudviklingen af forslaget om Global Initiative for Agricultural Advisory Services (GINAAS).AFAAS analyserer erfaringer med brugerstyret landbrugskonsulenttjeneste gennem nationale og regionale netværk af statslige, private og NGO aktører. Oprettelsen af AFAAS vil på sigt styrke kvaliteten og ejerskabet for reformprocessen i landbrugssektoren. EU har bevilliget ca. 10 millioner kr. til AFAAS, der får sekretariat hos NAADS i Kampala. Indhold, organisatorisk struktur og placering af GINAAS blev livligt diskuteret under NI mødet. Foruden at arbejde for oprettelse af netværk i Asien og Latinamerika er formålet for GINAS at promovere bruger-styret principper for landbrugskonsulenttjenesten på basis af globale erfaringer og høj professionalisme. Forslaget opnåede opbakning, og gruppen af bistandsdonorer tilkendegav, at de i princippet vil finansiere GINAS. Arbejdet i GINAS vil ske i tæt samarbejde med den igangværende diskussion af reformering af international landbrugsforskning under Global Forum on Agricultural Research (GFAR). Neuchatel Initiativet The Global Forum on Agricultural Research Forum for Agricultural Research in Africa Esbern Friis-Hansen |

