Anmeldelse i Politiken af bog om Mellemøsten og menneskerettigheder.Søren Schmidt anmelder bog af Marcus RubinFN definerer menneskerettigheder som ’basale rettigheder og friheder, som alle mennesker har ret til’ (FN’s erklæring om menneskerettigheder). Mens menneskerettighederne oprindeligt lagde vægt på de såkaldte negative politiske rettigheder (retten til at staten ikke forhindrer individet i at gøre brug af sine friheder), lægges der i dag også vægt på de såkaldte positive rettigheder, der giver borgerne ret til goder, der gør det faktisk muligt for dem at leve et værdigt liv: mad, uddannelse, arbejde, ligestilling mv. Hverken de negative eller de positive rettigheder er imidlertid meget værd, hvis ikke staten anerkender sin forpligtelse til at honorere disse rettigheder og rent faktisk gør det. Hvis man derfor skulle sammenfatte hvad menneskerettigheder er, kunne man opfatte dem som en norm om et ukrænkeligt rum omkring det enkelte menneske, der sikrer dets værdighed. Og selv om menneskerettighederne dermed er forbundet med, hvordan det politiske liv er organiseret, er rettigheder på samme tid også noget særskilt og egenartet. Af samme grund tales om det ’liberale demokrati’, hvor de liberale rettigheder garanterer, at demokratiet ikke udvikler sig til flertalsdiktatur og dermed krænker individets rettigheder......... Læs hele anmeldelsen her |

