Nordafrikanske lande er EU's gode naboer, hvis de samarbejder om immigration og terrorDen europæiske naboskabspolitiks formål er at holde Nordafrika halvt ude - halvt inde i EUI Europabevægelsens ny publikation ”EU og naboerne”, udgivet i juni 2009, analyserer seniorforsker Ulla Holm EU’s Naboskabspolitik over for de nordafrikanske naboer samt disse naboers syn på Den europæiske Naboskabspolitik. EU har ’opfundet’ en naboskabspolitik over for lande i EU’s periferi, som ikke får lovning om EU-medlemskab. Dens formål er at trække naboerne længere ind mod EU og samtidig holde dem på tilpas afstand således at der kan skabes en grænse til ’de andre’. De nordafrikanske lande er imidlertid ’inde’, hvis de opfører sig som gode naboer. EN god nabo er en nabo, der samarbejder med EU om terrorisme, islamisme og illegal immigration. Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen er alle lige ivrige for at samarbejde med EU om terrorisme og illegal immigration, fordi de nordafrikanske regimer også opfatter terrorisme og illegal immigration som trusler mod deres regimer. Den illegale immigration fra landene syd for Sahara bliver mødt med stadig større racisme i de fire lande og skaber stærke spændinger i samfundene. Disse fælles trusselsopfattelser har medført, at EU ikke lægger helt så megen vægt på eksport af demokratiseringsreformer. Dermed kan EU komme i en værdimæssig krise, fordi EU’s selvopfattelse tilsiger eksport af menneskerettigheder, menings-ytringsfrihed og retstatsprincipper. Artiklen konkluderer, at EU ikke kan løse spændingen mellem åbenhed og lukkethed over for de nordafrikanske lande. Spændingen vil fortsætte og forårsage en permanent tvetydig politik, som er spændt ud mellem etat betragte de nordafrikanske lande som gode naboer og som ’de andre’, som EU frygter. Ulla Holm: ”Nordafrika: Libyen, Marokko, Tunesien, Algeriet” i Tænketanken Ja til Europa (2009): EU og naboerne. Europabevægelsen, København. |
Top