Voldsom konflikt over naturressources og indianske rettigheder i PeruIndianere og politifolk dræbt efter væbnet indgreb mod protest over naturressourceloveMellem 30 og 100 indianske protesterende og politifolk er blevet dræbt i voldelige sammenstød efter at specialpoliti angreb en fredelig indiansk blokade af en vej i det nordlige Peru. 133 er anholdt og 189 er sårede, mange alvorligt. Desuden er over 70 indianere meldt savnet. De demonstrerende indianere har protesteret siden april imod en forfatningsstridig lovpakke, dekreteret af præsident Alan García der vil liberalisere adgangen til tømmer, olie og andre naturressourcer i Amazonas, i forbindelse med en frihandelsaftale med USA indgået med Bushadministrationen sidste år. Aftalen giver øget og nem adgang for amerikanske ekstraktive industrier og truer de indianske folks territoriale integritet, deres ejerskab til de områder de har skøder på, og deres subsistensgrundlag. Lovdekreterne er erklæret forfatningsstridige af Kongressen, af en dertil nedsat kongreskommission og af ombudsmandsinstitutionen i Peru. Protesterne har bred opbakning fra mange forskellige sociale sektorer i Peru, herunder fagbevægelsen. Desuden har ILO protesteret og gjort opmærksom på at lovgivningen både er forfatningsstridig og imod ILO Konvention 169 som Peru har ratificeret i 1994, og som er bindende. Også FNs permanente råd for Oprindelige Folk har protesteret med henvisning til brud på den nye FN-deklaration for Oprindelige Folk; og mange andre internationale institutioner og organisationer har protesteret over for den Peruanske regering. Efterfølgende er foreløbig to af de mest omstridte lovgivninger blevet trukket tilbage, ligesom premierministeren har måttet gå af. Der står dog stadig et antal love uændret tilbage, som bl.a. kriminaliserer sociale protester over naturressourceudnyttelse. I DIIS’ IO for Naturressourcer og Fattigdom er der længe blevet forsket i oprindelige folk og naturressourceproblematikken i Peruansk Amazonas. Hør og se mere på: DR2 Udland Torsdag den 11/6 2009 19:30 – 20:00 Netradio Link P1 Morgen, Mandag 15/6-2009: 8:09 DR P1 Morgen, 17/6 2009, kl. 7.14 |

