holocaust og folkedrab

Print

Lærerkursus om undervisningsmaterialet ”Intolerance i Europa – før og nu”.


Undervisning om Antisemitisme, Racisme og andre former for intolerance


Hvad er antisemitisme, og hvordan er antisemitisme og andre former for intolerance kommet til udtryk gennem historien? Hvor går grænsen mellem antisemitisme og kritik af Israel? Hvilke fordomme møder minoriteter i Danmark? Og hvordan kan man arbejde for et samfund med plads til alle?
 
Disse spørgsmål vil blive behandlet på et lærerkursus om undervisningsmaterialet ”Intolerance i Europa – før og nu”.
 
Kurset vil indeholde faglige oplæg fra historikerne Sofie Lene Bak og Danny Raymond, der vil fortælle om antisemitisme i Danmark, Israel-Palæstina konflikten samt om jødisk identitet og religion i dag. Derudover vil vi diskutere en række af materialets øvrige emner og opgaver ligesom praktiske metoder til brug i undervisningen om racisme, antisemitisme og diskrimination vil blive introduceret.
 
Deltagelse i kurset er gratis, og der vil blive uddelt klassesæt af materialet på kurset. Der vil dog max blive uddelt ét klassesæt per deltagende skole. Kurset inkluderer ikke frokost.

Kurset afholdes torsdag den 24. september 2009 kl. 9-15  
 
Mødested: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Strandgade 56 
 
”Intolerance i Europa – før og nu” er udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab, på initiativ af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
(OSCE).
 
Undervisningsmaterialet består af tre hæfter, der kan benyttes i grundskolens 7.-9. klasse i fag som historie, samfundsfag, dansk og kristendom, og som er oplagt til tværfagligt arbejde.
 
For nærmere information om materialet ”Intolerance i Europa – før og nu”, se www.folkedrab.dk/intolerance.
 
For tilmelding og nærmere information om kurset kan Tine Brøndum kontaktes på tbe@diis.dk eller på telefon 32 69 89 31.
 
 

Top

Opdateret: 15-06-09