politik og udvikling

Print

Eliter, staten og udvikling


 
Eliter er samfundsgrupper, der udgøres af relativt få personer, som kontrollerer centrale materielle, symbolske og politiske ressourcer i et land. Det er personer, der besidder ledende positioner i de institutioner, der er mest fremtrædende, når det gælder om at udøve indflydelse på politikker og implementeringsprocesser på nationalt og lokalt plan. Hvordan eliter strukturerer og benytter statsmagten er afgørende for graden af succes af nationale vækststrategier og fattigdomsbekæmpelse.



Dette tema omfatter forskning i forskellige former for elitegrupper i de mindst udviklede lande, og de konsekvenser deres adfærd har på økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse, deres interaktion med staten og andre samfundsgrupper, samt de måder hvorpå de reproducerer deres elitestatus. Forskningen undersøger den politiske, økonomiske, administrative og sociale elite i udviklingslande såvel som internationale eller transnationale eliter i officielle bistandsorganer, multinationale selskaber og internationale NGO’er.

Igangværende programmer og projekter stiller følgende spørgsmål:
Hvordan og hvorfor støtter, ignorerer eller modsætter eliter sig implementeringen af specifikke fattigdomsreducerende initiativer i de produktive sektorer?
Hvordan opnår statseliter legitimitet i internationale kredse gennem deres engagement i udenlandske investeringer og gennem den indvirkning deres relation til transnationale kapitalistiske eliter har på nationale politiske strukturer?
Hvorfor responderer multinationale selskaber, der opererer i konfliktpåvirkede lande, forskelligt på pres fra NGO’er?
Hvordan er eliteformationer blevet påvirket af økonomiske reformer?

Bidragydende DIIS forskere:


France Bourgouin; Lars Buur; Lindsay Whitfield; Luke PateyNeil Webster; Ole Therkildsen; Tina Maria Jensen.
 

Bidragydende programmer and projekter:

Elites and the 'New Poverty Agenda'; The Politics of Transnational Capitalism in Tanzania; Multinational Corporations and Armed Conflict in Sudan; Poverty Alleviation as a Platform for Elite Configuration?; Research collaboration network between DIIS and Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales, Paris.

Top

Opdateret: 24-06-09