holocaust og folkedrab

Print

Undervisningsmateriale om Holocaustbenægtelse

Webbaseret undervisningsmateriale skal ruste unge mod stigende antal websider, hvor Holocaust benægtes



Grundet det stigende antal danske og internationale websider, der benægter Holocaust, og en udbredt mangel på viden om Holocaust-benægtelse samt kompetencer blandt unge til kritisk at vurdere disse sider, har DIIS, Holocaust og folkedrab, udarbejdet et webbaseret undervisningsmateriale om Holocaustbenægtelse med støtte fra Undervisningsministeriet.
 
Materialet henvender sig til danske unge i alderen 14-19 år, og materialets primære formål er at gøre de unge i stand til at udpege og gennemskue benægternes argumenter samt deres websider. Samtidig bidrager materialet til generelt at forbedre elevernes kildekritiske kompetencer, hvad angår vurdering af websiders troværdighed og lødighed. 
 
Materialet om Holocaust-benægtelse findes online på www.holocaust.dk og er tilgængeligt for alle. 

For yderligere information kontakt Sine Molbæk-Steensig

Top

Opdateret: 24-08-10