Kys krisen

Tre hurtige spørgsmål-svar om finans-krisen

DR2 har dedikeret hele denne uge til et tema om finans-krisen. ’Kys krisen’, lyder opfordringen fra værterne, Clement Kjersgaard og Jes Stein Pedersen. I aftes var mødtes bankfolk og forskere, heriblandt projektforsker Jakob Vestergaard (DIIS), til debat i studiet. Hvis du spørger Jakob så fik bankfolkene for meget taletid - og Jakob for lidt ;-).

Det er der heldigvis råd for. Her kan du læse Jakobs bud på tre hurtige spørgsmål-svar om finanskrisen:

Er kapitalismen kaput?
Ja, det er den. Ikke sådan at forstå at den er død, eller at den ikke overlever den her krise, men i den forstand at den er kommet fundamentalt i strid med sig selv.

Et af de grundlæggende principper i kapitalismen er at man får en forrentning for sine investeringer fordi man løber en risiko. Når finansielle institutioner kan tjene enorme summer under et økonomisk opsving, og så sende regningen videre til skatteyderne når nedturen kommer, så er det grundlæggende princip undermineret.

Det tragiske er at vi som samfund ikke har haft noget valg: hvis vi ikke de finansielle institutioners tab var blevet helt eller delvist nationaliseret – altså betalt af skatteyderne – så ville verdensøkonomiens kollaps være blevet så meget desto større, og dermed også omkostningerne for borgerne så meget desto større.

Vi har altså en situation hvor den internationale økonomi er blevet så sårbar overfor de finansielle institutioners ve og vel, at vi er tvunget til at holde dem i live med voldsomme stats-subsidier. Og når vi som samfund er pisket til at subsidiere økonomiens største og mest profitable sektor, så er kapitalismen om ikke kaput så i al fald seriøst på afveje.

Hvorfor fik vi en global finans-krise?
Det fik vi, fordi vi havde en lang periode på 25 til 30 år hvor vi skabte en stadigt større ubalance mellem væksten i likviditeten, altså mængden af penge i omløb, og væksten i real-økonomien. Den ubalance kom til udtryk i kraftig inflation på bolig- og kapitalmarkederne: huspriser og aktie-kurser steg og steg, langt udover hvad der var realøkonomisk basis for. Og er der én ting historien viser, så er det at den type boom før eller senere kollapser.

Så det vi må spørge os selv om er: hvordan kunne kreditten i samfundet løbe løbsk på den måde? Svaret er desværre at vi som samfund i den her periode har givet afkald på kontrol med kredit-ekspansionen, som for langt størstedelen foregår i bank-sektoren, fordi vi troede at det så ville ’regulere sig selv’. Så hvorfor har vi fået en global finans-krise? Fordi vi har været naive.

Er den danske bank-sektor uskyldig?
Først må vi selvfølgelig understrege at den danske bank-sektor ikke er skyld i den globale finans-krise. Men når det er sagt, så skal vi jo på den anden side heller ikke overse at vi også herhjemme har haft kraftig inflation på bolig- og kapitalmarkederne, og det har den danske bank-sektor selvfølgelig et medansvar for. Og så kommer vi jo heller ikke uden om at også den danske bank-sektor i dag er stærkt afhængig af statens velvilje. Ifølge Nationalbankens seneste stress-test af den danske bank-sektor er der al mulig grund til bekymring. Så nej, den danske bank-sektor er ikke ’uskyldig’.

Men hvis der skal udpeges en ’syndebuk’ så er det en bestemt måde at tænke økonomi på, snarere end det er nogle enkelt-aktører vi skal pege på: Når finanssektoren forfølger egne kortsigtede interesser, uden at være genstand for passende regulering, så har det ikke som vi længe har troet en stabiliserende men derimod en destabiliserende effekt på realøkonomien: overladt til sig selv skaber finanssektoren de her kredit-bobler som meget kraftigt forstærker realøkonomiens op- og nedture.

Hvis vi skal lære noget af finanskrisen, så er det at vi skal have indført en central overvågning og nøje regulering af forholdet mellem den generelle realøkonomiske vækst og kredit-væksten. Og som et vigtigt led i dét må vi også have set på i hvilke sektorer kredit-ekspansionen sker: vi skal have skabt en meget bedre balance imellem den kredit der gives direkte til investeringer i de produktive sektorer, og den kredit der gives til forbrug, og til bolig- og kapitalmarkederne.

Kys krisens hjemmeside

Top