Udredning om den kolde krig

Udredningen blev udgivet torsdag den 30. juni 2005. Der afholdtes pressemøde på udgivelsesdatoen, torsdag den 30. juni, kl. 10.00, i Auditoriet, Strandgade 71. Et opfølgende pressemøde blev afholdt samme sted, den 7. juli, kl. 10.00.

Regeringen har anmodet DIIS om at udarbejde en hvidbog om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig 1945-1991.

Hvidbogen belyser Sovjetunionens og andre Warszawapagtlandes sikkerhedspolitiske strategi og den militære trussel mod Danmark og Vesteuropa.

Desuden behandler udredningen Warszawapagtlandenes forsøg på at påvirke Danmarks NATO-politik, såvel gennem deres officielle politik som ved andre aktiviteter, herunder en vifte af aktive foranstaltninger og efterretningsoperationer.

Endelig giver hvidbogen et overblik over den officielle danske sikkerhedspolitik og den offentlige debat i denne sammenhæng. Warszawapagtlandenes og de NATO-allieredes bedømmelse af dansk sikkerhedspolitiks indflydelse på Danmarks forsvar og placering inden for NATO undersøges ligeledes sammen med vurderinger og overvejelser i forhold til Danmark.

Kommissorium for udarbejdelse af historisk udredning om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig ‑ som ændret den 23. august 2002

Den daværende regering anmodede den 26. juni 2000 Dansk Udenrigspolitiske Institut (DUPI) om at udarbejde en historisk udredning i form af en Hvidbog om Danmarks sikkerhedspolitiske situation i perioden fra 1945 og frem til Sovjetunionens opløsning. I medfør af lov nr. 411 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder vil DUPI's hidtidige aktiviteter pr. 1. januar 2003 blive videreført af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Regeringen ønsker nu at udvide den historiske udredning. Undersøgelsen skal herefter ikke blot belyse den sikkerhedspolitiske strategi og den militære trussel fra Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagtlande mod Danmark og det øvrige Vesteuropa, men også omfatte en gennemgang af den officielle danske sikkerhedspolitik og den danske sikkerhedspolitiske debat med særlig vægt på perioden hen imod den kolde krigs afslutning. Warszawapagtlandenes forsøg på at opnå direkte eller indirekte indflydelse på formuleringen af Danmarks sikkerhedspolitik, herunder gennem danske partier og organisationer m.v., er i denne forbindelse af særlig interesse.

Det således udvidede kommissorium har følgende ordlyd:

DUPI's/DIIS' undersøgelse skal belyse den sikkerhedspolitiske strategi og den militære trussel fra Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagtlande mod Danmark og det øvrige Vesteuropa, herunder navnlig de øvrige europæiske NATO-lande.

Udredningen bør indeholde en beskrivelse og vurdering af den kvantitative og kvalitative konventionelle styrkeopbygning i Sovjetunionen og andre Warszawapagtlande over perioden med særligt henblik på at beskrive truslen i form af et angreb på Vesteuropa og i forbindelse hermed truslen mod dansk territorium. Den sovjetiske udvikling og deployering af nukleare våben og andre masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler bør endvidere beskrives, ligesom sovjetiske kendte doktriner for anvendelse af våben, samt de overordnede sovjetiske overvejelser vedrørende opbygning og anvendelse af nukleare styrker bør beskrives.

Endvidere bør udredningen omfatte Warszawapagtlandenes politiske aktiviteter. Det gælder både den officielle politik og andre aktiviteter, som var rettet mod Danmark og de øvrige nordiske lande. Sovjetiske regeringers og partiorganers rolle i formuleringen af den overordnede strategi overfor Danmark og de øvrige nordiske lande samt forbundsrepublikken Tyskland bør søges beskrevet sammen med en redegørelse for KGB's, GRU's og øvrige efterretningstjenesters rolle. Overordnede politiske og militærstrategiske overvejelser i Warszawapagtlandene om påvirkning af Danmarks NATO-politik bør også belyses.

Endelig bør udredningen omfatte en gennemgang af den officielle danske sikkerhedspolitik og den danske sikkerhedspolitiske debat med særlig vægt på perioden hen imod den kolde krigs afslutning. Warszawapagtlandenes forsøg på at opnå direkte eller indirekte indflydelse, herunder gennem danske partier og organisationer m.v., på den danske debat og politikfastlæggelse på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er i den forbindelse af særlig interesse. Warszawapagtlandenes vurdering af den førte sikkerhedspolitiks indflydelse på det danske forsvarsberedskab og Danmarks stilling i NATO ønskes også belyst sammen med en belysning af Danmarks NATO-allieredes vurderinger og overvejelser i relation til Danmark.

Kildemateriale

Det må antages, at DUPI/DIIS vil have adgang til en række arkiver i de tidligere Warszawapagtlande og i Vesten, som i sagens natur ikke har været tilgængelige i den omhandlede periode.

Grundlaget for DUPI's/DIIS' undersøgelse vil i øvrigt bl.a. være akter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. DUPI/DIIS vil endvidere kunne anmode om adgang til akter hos andre myndigheder.

De nærmere retningslinjer for DUPI's/DIIS' adgang til og brug af akter hos danske myndigheder fremgår af bilaget til kommissoriet. Det skal sikres, at DUPI's/DIIS' undersøgelse kan gennemføres på det bedst mulige grundlag.

Det forhold, at akter indgår i PET-Kommissionens undersøgelse, jf. ovenfor, er ikke i sig selv til hinder for, at DUPI/DIIS (fra andre myndigheder) kan få udleveret disse akter, eventuelt i kopi, idet der for DUPI's/DIIS' anvendelse af sådanne akter skal gælde de samme regler som for PET- Kommissionen.

Offentliggørelse i den endelige udredning af ikke frit tilgængelige akter, som til brug for undersøgelsen er udleveret til DUPI/DIIS, sker efter aftale med de berørte myndigheder.

DUPI/DIIS kan supplere grundlaget for undersøgelsen med interviews med politikere, embedsmænd, sikkerhedspolitiske og militære eksperter og journalister m.v. med særlig indsigt i begivenhederne i den omhandlede periode.

Bilag

Vejledende retningslinjer vedrørende adgangen til berørte danske myndigheders akter i forbindelse med DUPI's/DIIS' udarbejdelse af historisk udredning om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig.

DUPI/DIIS vil få adgang til akter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. DUPI/DIIS vil også kunne anmode om adgang til akter fra andre myndigheder.

DUPI's/DIIS' adgang til akterne vil blive reguleret af offentlighedsloven, arkivloven og Statsministeriets cirkulære af 1. september 1997 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

Der vil blive tale om, at DUPI/DIIS får en vidtgående, privilegeret adgang til myndighedernes akter. Myndighederne bestræber sig således på at yde arkivadgang og meroffentlighed i videst muligt omfang, og for DUPI's/DIIS' adgang vil gælde følgende vejledende retningslinjer:

I. Akter, som er 30 år gamle

Adgangen til myndighedernes akter for perioden 1945-1969, der er afleveret til Rigsarkivet, sker efter reglerne i arkivloven og ifølge normal praksis.
Adgangen til akter, der endnu ikke er afleveret til Rigsarkivet, administreres af den myndighed, der opbevarer akterne, efter drøftelse med Statens Arkiver, og adgangen reguleres af arkivloven. Retningslinjerne i punkt III finder tilsvarende anvendelse med hensyn til disse akter.

II. Akter, som endnu ikke er 30 år gamle, og som er afleveret til Rigsarkivet

DUPI/DIIS indgiver ansøgning til Rigsarkivet i henhold til arkivloven, og ansøgningerne behandles efter arkivlovens regler.

III. Akter, som endnu ikke er 30 år gamle, og som beror hos myndighederne

DUPI's/DIIS' medarbejdere får - med den begrænsning, der følger af punkt III. 2 - adgang til at gennemgå alle myndighedernes relevante akter.
Myndighederne kan tage stilling fra sag til sag med hensyn til DUPI's/DIIS' eventuelle ønsker om gennemgang af særligt sensitivt materiale.
DUPI's/DIIS' adgang til yderligere materiale fastlægges på grundlag af konkrete anmodninger.
Klassificerede såvel som uklassificerede dokumenter må kun kopieres eller medbringes efter aftale med den eller de berørte myndigheder.

IV. Øvrige retningslinjer for adgang til akterne.

Adgangen til materialet gives under forudsætning af, at DUPI's/DIIS' medarbejdere accepterer tavshedspligt i henhold til en løfteerklæring og sikkerhedsgodkendelse i henhold til Statsministeriets sikkerhedscirkulære af 1997. Tavshedspligten gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller forholdet til tredjemand. Tavshedspligten gælder indtil videre.
DUPI's/DIIS' medarbejdere vejledes om tavshedspligtens nærmere indhold. Som led heri forpligter DUPI's/DIIS' medarbejdere sig til at tage de nødvendige hensyn, herunder ved anonymisering, til beskyttelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller tredjemand.
DUPI/DIIS vil ikke kunne anvende klassificeret materiale, herunder af udenlandsk oprindelse, eller andet materiale, der er omfattet af tavshedspligten, med mindre der opnås samtykke fra udstederen. En udtalelse fra særligt berørte myndigheder, firmaer eller personer bør om nødvendigt indhentes forinden.
DUPI/DIIS kan udføre interviews med embedsmænd og sikkerhedspolitiske og militære eksperter m.v. med særlig indsigt i begivenhederne i den omhandlede periode. Myndighederne vil efter konkret anmodning, i det omfang det under hensyntagen til de beskyttelsesværdige interesser, der er nævnt i punkt IV.1 er muligt, ophæve tavshedspligten helt eller delvist for tidligere eller nuværende medarbejdere.
Myndighederne udøver ikke manuskriptkontrol.
Myndighederne er indstillet på at medvirke til offentliggørelse af bilagsmateriale i forbindelse med DUPI's/DIIS' udgivelse af udredningen, jfr. Gråbogen om Dansk Sikkerhedspolitik 1948- 1966 (bind II) og DUPI-hvidbogen af 17. januar 1997 om Grønland under den kolde krig (Thule-redegørelsen).
Uanset øget aktivitet som følge af DUPI/DIIS-udredningen skal forskere uden for projektet og andre, der ønsker at benytte myndighedernes arkivalier, behandles efter normal praksis.

Top