holocaust og folkedrab

Print

Temadage før Auschwitz-dag skal skabe debat om folkedrab


Må man dræbe for at redde liv? Hvordan stoppes folkedrab? Hvorfor er det ikke en selvfølge, at man redder mennesker i nød? Forud for Auschwitz-dag 27. januar diskuterer danske elever fra ungdomsuddannelserne svære spørgsmål om redning fra folkedrab.

13. til 22. januar mødes 2000 elever fra ungdomsuddannelserne på landets universiteter for at lære om folkedrab. De vil diskutere udfordringerne forbundet med at redde menneskeliv, når folkedrab finder sted.

Temadagene finder sted i ugerne op til Auschwitz-dag den 27. januar – Danmarks officielle mærkedag for Holocaust og andre folkedrab. Undervisningsministeriet støtter projektet, der arrangeres af Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

Årets tema for dagen er ”Redningens mange ansigter”, og de forudgående temadage tager derfor udgangspunkt i redning under folkedrab på godt og ondt. Temaet skal give eleverne en forståelse af, at redning ikke er en selvfølge og altid har en pris. Det er en diskussion, der åbner øjne for flygtningeproblematikker, humanitære interventioner og svære menneskelige valg.

Jeg er glad for, at Undervisningsministeriet støtter op om Auschwitz-dag og især temadagene. Det er vigtigt, at de unge ikke alene forstår fortiden, men også, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid. De historier, der bliver fortalt af overlevende fra Holocaust og andre folkedrab, rammer os alle, og dem må vi aldrig glemme,” siger Bertel Haarder.

Solvej Berlau fra Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, mener, at idéen om folkedrab for de fleste mennesker er næsten ubegribelig.
Når man ser, hvad mennesker kan gøre mod hinanden, så er folkedrab et ultimativt onde. At redde eller blive reddet fra folkedrab bliver ondskabens modpol – lyset i mørket. Men selv redningen har en bagside. Nogle bliver reddet, men ikke alle, og der kan være store omkostninger for både dem, der redder, og dem, der bliverreddet.”

Under temadagene møder eleverne overlevende fra eller øjenvidner til folkedrab. Vidnerne skal skabe forbindelse mellem fortid og nutid. Arlette Andersen fortæller eksempelvis om sit fangenskab i Auschwitz 1943-1945, mens sygeplejersken Jens Windahl Pedersen fortæller om sine oplevelser fra det krigshærgede Darfur. Hans beretning viser os, at folkedrab udspiller sig her og nu, og at det stadig er vigtigt at forstå de udfordringer, der er forbundet med at stoppe folkedrab og redde mennesker i nød.

Følgende steder vil der være temadage/arrangementer


13. januar i Aabenraa:  Gæstetaler: Modstands- og redningsmand under besættelsen,
Jørgen Kieler
14. januar i Esbjerg: Gæstetaler: Modstands- og redningsmand under besættelsen,
Jørgen Kieler
15. januar i Århus:Gæstetaler: Bosnisk sanger, Radmila Rajić Njue, flygtede til
Danmark i 1992
16. januar i Aalborg:Gæstetaler: Sygeplejerske Jens Windahl Pedersen, udsendt til
Darfur
19. januar i Odense: Gæstetaler: Tidligere fange i Auschwitz, Arlette Andersen
20. januar i Roskilde:Gæstetaler: Sygeplejerske Jens Windahl Pedersen,
udsendt til Darfur
21. januar i København I:Gæstetaler: Tidligere fange i kz-lejren Theresienstadt,
Salle Fischermann
22. januar i København II: Dansk-svensk temadag med deltagelse af danske og svenske 
skoleelever, oplæg ved historiker og phd. Sofie Lene Bak

Dansk Institut for Internationale Studier, Afd. for Holocaust- og Folkedrabsstudier er arrangør af de landsdækkende temadage, der støttes af Undervisningsministeriet.

Læs mere om Auschwitz-dag og temadagene på:
www.27-1.dk og www.uvm.dk

For yderligere oplysninger, kontakt:

Dansk Institut for Internationale Studier, Afd. for Holocaust- og Folkedrabsstudier
Pressekontakt på temadagene landet over: Tine Brøndum, Solvej Berlau og Stine Thuge, tlf.: 2243 9373
Pressekontakt på Afdelingens kontor i København: Sine Molbæk-Steensig, e-mail: , tlf.: 3269 8941

Undervisningsministeriet
Chefkonsulent Henrik Tauber, e-mail: , tlf.: 3392 53 79

Top

Opdateret: 13-01-09