dansk og europæisk udenrigspolitik

Print

Gasstriden mellem Rusland og Ukraine. Interview

Svend Aage Christensen i Radioavisen 1. januar 2009



Den 1. januar 2009 blev seniorforsker Svend Aage Christensen interviewet til Radioavisen kl. 12 om gasstriden mellem Rusland og Ukraine. Samme dags morgen havde Gazprom lukket for leverancen af gas til Ukraine, mens leverancerne til øvrige aftagere i Europa fortsatte i sædvanligt omfang.
 
Russiske og ukrainske regerings- og forretningskilder gav udtryk for, at de ville overholde deres leveringsforpligtelser til det øvrige Europa.
 
For Ukraines eget vedkommende var gaslagrene ifølge det oplyste store nok til at dække adskillige ugers forbrug.
 
Christensen sagde desuden, at for begge lande spillede troværdighed en nøglerolle i den opståede situation. For Rusland troværdigheden som pålidelig energileverandør, for Ukraine troværdigheden som stabilt transitland. Dmitri Trenin fra Carnegie Moscow Center har fremhævet, at spillet om den offentlige mening og perceptionerne er vigtigt for krisens løsning.
 
Dette understreges af, at parterne i vidt omfang betjener sig af kommunikationsfirmaer til at fremme udbredelsen af deres synspunkter. Det fremgår f.eks. af denne artikel i Financial Times: Russia gains edge in public relations war.
 
Kontakt: Seniorforsker Svend Aage Christensen,    

Top

Opdateret: 06/01/09