Atmos-fair? Hvad er en retfærdig fordeling af klimabyrden?

DIIS-specialestuderende har undersøgt hvordan en retfærdig fordeling etisk set ser ud

Verdens førende klimaeksperter fra FN’s klimapanel (IPCC) har slået fast, at svaret på klimaforandringerne er tosidet og bør ske via tilpasning til de allerede uundgåelige klimaforandringer og via reduktion af drivhusgasudledning. Reduktionen skal ifølge IPCC ske således, at der undgås ”dangerous anthropogenic interference with the climate system”. Mange er enige om at grænsen for, hvad der kan kategoriseres som ”farlig” menneskelig udledning af drivhusgasser, bør sættes ved en gennemsnitlig global temperaturstigning på 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Herved forventes de mest alvorlige og irreversible konsekvenser ved drivhusgasudledningen undgået.

Men hvordan bør dette mål indfries? Og hvem bør forestå effektueringen af tilstrækkelig tilpasning og tilstrækkelig reduktion?

I øjeblikket arbejder politikere hele kloden rundt på at finde en afløser for Kyotoprotokollen, og den nye klimaaftale forventes at blive forhandlet på plads ved FN’s COP 15 topmøde i København i december 2009.

Hvis realpolitikken og spørgsmålet om, hvad der er muligt, ignoreres et øjeblik, og der derimod stilles skarpt på, hvad der er den bedst mulige vej til målet, hvordan vil en løsning så se ud i denne optik?

Specialestuderende ved DIIS’s forskningsenhed, Naturressourcer og Fattigdom, og ved Filosofi på Roskilde Universitet, Kira Vrist Rønn, har i sit speciale netop foretaget en principiel og etisk analyse og diskussion af, hvordan fordelingen af byrden i forbindelse med klimaforandringerne bør se ud. Fokus er her, hvordan en fordeling af forpligtigelser til reduktion og tilpasning og en fordeling af rettigheder i den forbindelse ideelt set bør ske.

Specialet indeholder diskussioner af de fire fordelingsprincipper, der hovedsageligt gør sig gældende i den nutidige debat om en retfærdig fordeling i forbindelse med klimaforandringerne:

Polluter pays, der betyder, at de, der er skyld i problemet, selv bør stå for at genoprette den retfærdighed, de har forbrudt sig i mod.
En ligelig per capita fordeling, der indebærer, at alle indbyggere på Jorden får tildelt samme andel af byrden.
Et garanteret minimum, der skåner individer, som globalt set har mindst, for andel i byrden.
Ability to pay, der indebære, at individer med størst mulighed for at bære byrden bør gøre det.

Specialet konkluderer at ingen af disse fire principper alene vil være opskriften til en principiel ideel fordeling af byrden. Derfor opstilles et femte fordelingsprincip, mulighed og værdighed, der i højere grad formår at imødekomme kravene om tilstrækkelig tilpasning og tilstrækkelig reduktion og samtidig indeholder et socialt hensyn til det globale samfunds mindst bemidlede.

Specialet indeholder derudover perspektiverende diskussioner om, hvilken rolle ovenstående diskussioner om en principiel ideel fordeling bør og kan spille i praksis, hvor de globale politiske klimaforhandlinger er motiveret af meget andet end, hvad der etisk set er mest retfærdigt.

Find hele specialet her: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3681/1/samlet%20speciale.pdf
Kontakt Kira Vrist Rønn:

Top