fremtidens udviklingsbistand

Print

De fattige lande indhenter de rige

DIIS Policy Brief analyserer velfærdsindikatorers udvikling i ulandene

 
På trods af årtier med udviklingsbistand til verdens fattige lande er det åbenbart, at mange udviklingslande ikke har haft økonomisk vækst af betydning, og at indkomstskellet mellem de fattige og de rige lande er blevet stadigt større. Globalt set har kun 5 lande nået en årlig vækstrate på 7 % over en 15-årig periode (1985-2000), og mens et begrænset antal lande især i
Sydøstasien har oplevet økonomisk vækst, er der ikke megen økonomisk forbedring at spore i de fleste afrikanske lande. Men betyder disse lidet opmuntrende tal, at udviklingsbistanden er forfejlet? Det kan diskuteres, når man kan konstatere at mange velfærds- og livskvalitetsindikatorer har udviklet sig positivt selv i fattige lande.
 
Ved at gennemgå en række studier af såkaldte velfærdsindikatorer, vækst og udviklingsbistand samt deres indbyrdes sammenhæng forsøger dette brief at give et mere nuanceret syn på udviklingen i verdens fattige lande såvel som på bistanden og dens effekter.
Top

Opdateret: 03-11-08