De danske EU-forbehold Siden 1993 har Danmark haft fire EU forbehold vedrørende forsvarspolitik, det økonomiske og monetære samarbejde (ØMU), unionsborgerskab og retlige og indre anliggender (RIA). Unionsborgerskabsforbeholdet har i dag ingen praktisk betydning, men på de tre andre områder er konsekvenserne af de danske forbehold i dag væsentligt mere omfattende, end de var i 2000. Lissabon-traktaten vil yderligere udvide betydningen af de danske forbehold, særligt i forhold til det retlige forbehold. På et overordnet plan har de områder, der er omfattet af de danske forbehold, over de seneste 16 år ændret sig på en måde, der næppe var forudsigelig ved forbeholdenes formulering i 1992. Udviklingen har været præget af to tæt forbundne forandringer. For det første er der sket store omvæltninger globalt, europæisk og nationalt. For det andet er der opstået en ny dagsorden i EU med andre politiske prioriteringer. Forbeholdenes eksistens er stort set det, der har været mest stabilt siden 1992. Markante globale, europæiske og nationale ændringer har givet EU en anden position og rolle i de mellemliggende 16 år. Ændringerne har betydet, at forbeholdene i dag har helt andre konsekvenser for Danmark, end det kunne forudses, da de blev formuleret i 1992. Folketinget bad i november 2007 DIIS om at udarbejde en udredning om udviklingen i EU siden 2000 på de områder, der er omfattet af de fire danske forbehold. I kommissoriet for udredningen anmodes om at inkludere den udvikling, som et nyt traktatgrundlag (Lissabon-traktaten) giver anledning til. Udredningen blev udgivet i juli 2008. Vi bidrager med:
Forskningsaktiviteter: |
Top