Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark har fornøjelsen af at invitere til seminarrækken:Berettet for eftertiden IISyv danske EU-aktører tager os med bag kulisserneBaggrund Berettet for eftertiden II er en samtidshistorisk seminarrække, hvor syv tidligere danske EU-aktører fortæller om deres bidrag til begivenheder, der har formet Danmarks forhold til de europæiske fællesskaber. Seminarrækken er en fortsættelse af Berettet for eftertiden I, der blev afholdt i efteråret 2007 og vinteren 2007-08. Den historiske afstand giver oplægsholderne mulighed for at tale åbent om omstændigheder, der hidtil ikke har været kendt af offentligheden. De personlige beretninger perspektiveres af en person med faglig ekspertise inden for de enkelte områder. Seminarerne fokuserer på Danmarks rolle i den europæiske integration og sætter den aktuelle EU-debat i perspektiv. Seminarerne bliver desuden sendt på tv-kanalen dk4 i foråret 2009. Program for seminarrækken Torsdag den 30. oktober 2008, 14.00-17.30, Europa-Huset ØMU’en og Domstolen (tilmelding og program) Niels Thygesen, professor; fhv. medlem af Delors-Komiteen Kommenteret af Martin Marcussen, lektor, Københavns Universitet Claus Gulmann, fhv. dommer ved EF-Domstolen Kommenteret af Dorte Sindbjerg Martinsen, lektor, Københavns Universitet Torsdag den 13. november 2008, 14.00-17.30, DIIS EU’s udenrigspolitik og EU’s udviklingspolitik (tilmelding og program) Niels Helveg Petersen, fhv. udenrigsminister, Det Radikale Venstre Poul Nielson, fhv. EU-kommissær, Socialdemokraterne Kommenteret af Jess Pilegaard, ph.d. Torsdag den 27. november 2008, 14.00-17.30, Europa-Huset Europa-Parlamentet og EU-kritiske bevægelser (tilmelding og program) Jens-Peter Bonde, fhv. europa-parlamentariker, JuniBevægelsen Freddy Blak, fhv. europa-parlamentariker, tidl. Socialdemokraterne Drude Dahlerup, professor, Stockholms Universitet Kommenteret af Ole Ryborg, journalist, Mandag Morgen Praktisk information Seminarerne vil foregå på dansk. Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Tilmelding sker til hvert enkelt seminar, separat. Vi anbefaler hurtig tilmelding, da der kun er et begrænset antal pladser. Bemærk at seminarerne afholdes på to forskellige adresser, dels i Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København K, og dels i Auditoriet, DIIS, Strandgade 71, 1401 København K. |

