Anmeldelse af bogen "Blindt ind i Basra" om Danmark og Irak-krigenSøren Schmidt anmelder bogen i Berlingske Tidende mandag den 8. septemberDanmarks deltagelse i Irak-krigen rejser flere spørgsmål. Det vigtigste er nok, om det overhovedet giver mening at intervenere militært i tredjeverdenslande? Vil en militær intervention fremme eller reducere international terrorisme? Vil det fremme demokrati og menneskerettigheder? Hvis man ikke kan svare ja til nogen af de to spørgsmål, er det svært at se begrundelsen for at sætte soldaters liv på spil, hvis man da ikke som Fogh mente, at det kort og godt er i Danmarks interesse at følge USA i tykt og tyndt – også når USA skader sine egne interesser, som det har gjort i Irak. Selv om bogens titel alluderer til emnet, bliver det ikke diskuteret i »Blindt ind i Basra«, der er skrevet af tre tidligere og nuværende Berlingske-journalister, Michael Bjerre, Jesper Larsen og Karl Erik Stougaard. Blindheden i bogens titel går ikke på, om det overhovedet giver mening at intervenere, men snarere, om man gjorde det på den rigtige måde - med den underforståede pointe, at det kunne have lykkedes, hvis det var blevet grebet an på en anden måde. Bogen lægger også vægt på den politiske proces, der gik forud for den politiske beslutning om at invadere Irak. Blev offentligheden ført bag lyset for at skaffe tilslutning til krigen? Vidste Bush-regeringen, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak? Selv om bogen ikke giver noget endegyldigt svar, efterlader den ikke tvivl om, at fakta og vurderinger blev bearbejdet, så de passede til den førte politik - »fixed around the policy«, som chefen for det britiske efterretningsvæsen formulerede det. Det må jo siges at være et alvorligt problem i et demokrati, især når det kombineres med anvendelsen af tortur og omgåelse af forfatningens regler om retssikkerhed og magtbalance. Er der noget at komme efter herhjemme? Bortset fra …………………………….Læs hele anmeldelsen her. |

