Pressemeddelelse: Udredning om de danske EU-forbeholdDen 30. juni 2008 offentliggør Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udredningen: De danske forbehold over for den Europæiske UnionUdviklingen siden 2000Udredningen er bestilt af Folketinget og udgør den hidtil mest omfattende og systematiske undersøgelse af de danske forbehold over for den Europæiske Union. Danmark har siden 1993 haft fire EU-forbehold inden for områderne forsvars- og sikkerhedspolitik, økonomisk og monetær union, unionsborgerskab og retlige og indre anliggender. Alle disse områder har i dette årti været fokusområder i EU-samarbejdet, og flere har udviklet sig på måder, der næppe var forudsigelige i 1993. Kort sagt har ændringer globalt, europæisk og nationalt gjort, at de danske forbehold i dag befinder sig i helt andre sammenhænge end tidligere. Derfor redegør DIIS-udredningen for udviklingen siden 2000 inden for de områder, der er omfattet af de danske forbehold. Udredningen vurderer også betydningen for Danmark af denne udvikling. Derudover vurderes Lissabon-traktatens mulige betydning for de danske forbehold. Udredningen er gennemført på seks måneder af et hold på otte forskere, en forskningsassistent og to studentermedarbejdere. Arbejdet har inkluderet over 150 semistrukturerede interviews med danske og udenlandske deltagere tæt på de områder, der er omfattet af forbeholdene. Interviewene har bidraget til udredningens beskrivelse af forbeholdenes daglige virke og praktiske konsekvenser for Danmark. Udsagn er blevet prioriteret efter kriterierne om uafhængig verifikation og konfirmation. Fra den 30. juni 2008 kl. 16 kan udredningen hentes gratis fra www.diis.dk. Factsheets med hovedkonklusioner vil ligeledes kunne hentes. En bogudgave kan rekvireres fra 18. juli 2008. Kontakt: Generelt om udredningen og dens overordnede konklusioner: Ian Manners, tlf. 32 69 89 22, eller Catharina Sørensen, tlf. 32 69 87 71, . Forsvar: Trine Flockhart, tlf. 32 69 87 63, eller Niels Aadal Rasmussen, tlf. 32 69 89 68, . ØMU: Ian Manners, tlf. 32 69 89 22, (økonomiske aspekter) eller Martin Marcussen, tlf. 35 32 34 99, (politiske aspekter). Unionsborgerskab: Eva Ersbøll, tlf. 32 69 88 54, . RIA: Rebecca Adler-Nissen, tlf. 30 22 40 75, (civilret, politi og strafferetligt samarbejde) eller Thomas Gammeltoft-Hansen, tlf. 32 69 86 58, (grænsekontrol, asyl- og indvandringspolitik). |

