Kosovo erklærer sig uafhængigt
Vil andre følge eksemplet?Fredag den 22. februar 2008 blev seniorforsker Svend Aage Christensen, DIIS, interviewet i DR2, Deadline 17. En stream med interviewet kan i en kort periode ses her. Emnet var, om Kosovos uafhængighedserklæring ville styrke anerkendelseskravene i områder som Abkhasien, Sydossetien og Trans-Dnester. Svend Aage Christensen sagde, at Rusland i denne sag havde både offensive og defensive interesser af blandet karakter: politisk-økonomiske, sikkerhedspolitiske og nationalitetspolitiske. Samlet set mente han, at Rusland i afvejningen af disse interesser ville spille forsigtigt og prioritere sine langsigtede, globale politisk-økonomiske interesser. I den afvejning ville Rusland formentlig undgå alt for aggressivt at spille sådanne kort, som kunne give bagslag og forstærke dets egne problemer med nationalistisk motiveret ekstremisme og fremmedfjendtlighed mellem etniske grupper inden for og uden for SNG. Med tanke på det forestående NATO-topmøde i april i Bukarest, hvor Putin har meldt sin deltagelse, forventede Christensen, at Rusland - med henblik på at påvirke klimaet omkring topmødet - i det korte løb ville holde noget af den damp oppe, som var blevet skabt af begivenhederne i og omkring Kosovo, men at russerne nok ville spille deres økonomiske, folkeretlige og politiske kort temmelig forsigtigt og ansvarligt. Christensens gæt var, at man i det mindste på kort sigt måske nok ville se en del russisk retorik, men næppe nogen afgørende eller alvorlig russisk støtte til de omtalte løsrivelses- og anerkendelseskrav. Kontakt: Seniorforsker Svend Aage Christensen,
|
![]() |
YDERLIGERE INFORMATION: DANSK EVALUERINGSRAPPORT DANSK HUMANITÆR- OG GENOPBYGNINGSBISTAND TIL KOSOVO 1999-2003 (2004/5) Den 7. april 1999 bevilgede Folketinget de første 180 mio. kroner til ofrene for Kosovo-konflikten. Siden da er der bevilget ca. 1,4 mia. kroner til bistand i Kosovo-krisen. Hovedformålet med evalueringsrapporten er at finde frem til de ”lærte lektier” i Kosovo for at kunne forbedre en dansk indsats i fremtidige konflikter. Evalueringsrapporten kan downloades her. |


