migration

Print

Migration og udvikling


 

Migration og udvikling er snævert forbundet, men sammenhængene er mange og nogle gange modsætningsfyldte. F.eks. antages det ofte, at migration skyldes mangel på udvikling, hvorfor løsningen må være øget økonomisk udvikling. Forskning viser, at det ikke er så enkelt. Migration er et komplekst fænomen, der potentielt kan bidrage til udvikling og fattigdomsbekæmpelse, men også kan medføre øgede sociale og politiske forskelle.
 
De senere år har internationale organisationer, banker og migranters oprindelseslande fået øjnene op for migranters pengeoverførsler – de såkaldte remitter, hvoraf et anslået beløb på mere end 414 mia. US dollars (2009) – eller næsten tre gange så meget som den globale udviklingsbistand - blev sendt til udviklingslandene.
 
Tidligere forskning fokuserede meget på hjerneflugt, men tabsperspektivet suppleres nu med emner som cirkulær migration, højtuddannedes mobilitet og migranters bidrag til oprindelseslandene. Migration og udvikling handler imidlertid ikke kun om økonomisk udvikling: Mobilitet og migranters transnationale engagementer kan medføre en lang række sociale og politiske forandringer, nye organisationsformer, normer og ideer om demokrati og rettigheder – hvad der ofte kaldes sociale og politiske remitter. Migration som udviklingsressource er også blevet et centralt tema, hvor der ikke kun er spot på muligheder, men også dilemmaer om ulighed i oprindelseslandene pga. forskellig og til tider manglende adgang til den eftertragtede mobilitet.
 
Vi undersøger disse overordnede spørgsmål i forhold til følgende tematikker:  
  • Remitter: Migration fører en række sociale og politiske forandringer med sig. Et centralt spørgsmål er, hvordan økonomiske remitter hænger sammen med sociale og politiske forandringer. Hvad er udviklingspotentialet, hvad er prisen, og hvilke reguleringstiltag kan fremme potentialet og hæmme de negative omkostninger mest muligt?
  • Politiske tiltag: Oprindelseslandene og en række andre politiske aktører iværksætter forskellige tiltag i forhold til deres eksilbefolkninger. Hvilke politikker sættes i værk for på den ene side at opmuntre migranter til at bidrage til udvikling og på den anden side at styre deres aktiviteter? Hvordan reagerer migranter på sådanne tiltag?
  • Migranters transnationale engagement: Mange migranter engagerer sig på forskellig vis og i forskellig grad i deres oprindelseslande og andre steder. Hvilke organisationer opstår? Hvilke visioner og loyaliteter organiserer de sig omkring? Hvad betyder integration eller manglen på samme for transnationalt engagement?
Forskere i afdelingen, der beskæftiger sig med disse spørgsmål: Nauja Kleist, Birgitte Mossin Brønden, Peter Hansen og Ninna Nyberg Sørensen

Relevante publikationer


African Diaspora Organizations and Homeland Development: Somali and Ghanaian associations in Denmark
Nauja Kleist, 2009

Agents of Development and Change. The Somali Diaspora at Work
Nauja Kleist, 2008

Mobilizing ‘the Diaspora’. Somali Transnational Political Engagement
Nauja Kleist, 2008

Remitter – finansiering af udvikling i Afrika?
Peter Hansen og
Trine Rask Thygesen, DIIS Working Paper 2007:6, marts 2007

Living across worlds : diaspora, development and transnational engagement (pdf, 2,1 MB)
Ninna Nyberg Sørensen (red.), 2007 

The development dimension of migrant transfers (pdf)
Ninna Nyberg Sørensen, 2004

Opportunities and pitfalls in the migration-development nexus (pdf)
Ninna Nyberg Sørensen, 2004

Migrant transfers as a development tool: The case of Morocco (pdf)
Ninna Nyberg Sørensen, 2004

Migrant remittances, development and gender (pdf)
Ninna Nyberg Sørensen, 2007

Migrant Transfers as a Development Tool. The Case of Somaliland (pdf)
Peter Hansen, 2004

In the Name of Diaspora: Between Struggles for Recognition and Political Aspirations
Nauja Kleist, 2008

Diaspora – Studying the mobilization of a Somaliland transborder citizenry
Nauja Kleist og Peter Hansen, 2008

The Big Demonstration. A study of transborder political mobilization.
Nauja Kleist og Peter Hansen, 2005

Forskningsprogrammer

Migration og udvikling er et tema i adskillige forskningsprojekter samt i forskningsprogrammet Mobilising African Diasporas as Agents of Change: a comparative study of the encounter between African states and their diasporas.

Top

Opdateret: 30-04-12