udenrigspolitik og eu-studier

Print

Udenrigspolitik og EU-studier

 
Vores forskning fokuserer på udenrigspolitisk analyse set fra forskellige teoretiske perspektiver med empirisk udgangspunkt i en række europæiske lande, fx Danmark, Tyskland, Italien, Frankrig og Finland. Forskningen sigter hovedsageligt mod at videreudvikle neo-klassisk realistiske, konstruktivistiske og diskursive analysetilgange til udenrigspolitik. Empirisk dækker vi desuden tidligere såvel som aktuelle europæiske relationer til USA, Rusland og andre stormagter. Disse analyseres med udgangspunkt i såvel EU som individuelle nationale europæiske udenrigspolitikker.

Hvad angår EU’s eksterne relationer, fokuserer vi på udvalgte udenrigspolitiske emner som EU’s udvidelse og naboskabspolitik, udvikling, migration samt den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik og EU-NATO-forholdet. Med den nye institutionelle indretning af EU som følge af Lissabon-traktaten vil EU’s eksterne relationer fremover relatere sig mere direkte til de enkelte medlemslande og deres udenrigspolitik – ikke mindst til Danmark, som overtager EU-formandskabet i første halvdel af 2012.

Fabrizio Tassinari, koordinator af indsatsområdet


Bookmark and share

Top

Opdateret: 10-09-10