Nu skal der ryddes op i det vildtvoksende bistandssystem

Den Ny Verden om Paris-erklæringens ambitiøse forsøg på at gøre noget ved det

Nogle fattige lande modtager 1000 donorbesøg om året. Som ’tak’ skal de udarbejde cirka 2400 rapporter til giverne. Andre donorafhængige lande laver 1-2 nye aftaler om bistandsprogrammer og -projekter – om dagen! Jo mere bistand, desto flere møder, rapporter og bunker af papirarbejde.
Pengene kommer fra ca. 200 forskellige donororganisationer plus (mere eller mindre) globale fonde og et meget stort antal ngo’er. Antallet af givere vokser hurtigere end udviklingsbistanden. Alt i alt er der efterhånden ca. 1000 forskellige finansieringsmekanismer.

De fattige lande har i forvejen en begrænset politisk og administrativ kapacitet – som belastes yderligere af dette vildtvokset bistandssystem. Det gør bistanden mindre effektiv.

Paris-erklæringen om bistandseffektivitet: sund fornuft eller nykolonialisme?

I 2005 i Paris blev mere end 100 donorer, organisationer og modtagerlande enige om at gøre noget ved problemet. Bistanden skal blive mere effektiv ved at sikre

at modtagerne ejer den bistand, der gives
at donorer tilpasser bistanden til modtagernes egne udviklingsmål og –politikker
at giverne indbyrdes koordinerer den bistand, de giver til et land
at bistanden gøres mere resultatorienteret
og at både giver og modtager gøres gensidigt ansvarlige for resultaterne.

Det lyder som sund fornuft, og er det også – hvis ånden i Paris-erklæringen følges. Men faren for en snigende nykolonialisme lurer i kulissen: Rotter donorerne sig sammen i bistandsharmoniseringens og effektiviseringens navn, så får modtagerlandenes regeringer og civilsamfund – trods de erklærede hensigter – mindre at skulle have sagt i udformning og gennemførelse af bistandsstøttede programmer.

”We’ll always have Paris”

Den Ny Verden ”We’ll always have Paris – Paris-erklæringen om bistandseffektivitet: sund fornuft eller nykolonialisme?” kommer i tolv artikler rundt om de problemer og udfordringer, der står i vejen for de gode intentioner:

Tankegangen i Paris-erklæringens målsætning om øget bistandseffektivitet forklares i et par artikler.
At det måske ikke bliver så let at få Paris-erklæringen til at passe med for eksempel danske indenrigspolitiske hensyn, viser en anden artikel.
De generelle erfaringer med donorharmonisering og tilpasning i virkelighedens verden behandles i to artikler. De viser, hvor svær en opgave – politisk og administrativt – det er at effektivisere bistanden.
Fra tre forskellige synsvinkler – ngo’ernes, sundhedssektorens, og decentraliseringens – belyses behov og udfordringer for at gøre bistanden bedre.
Hvordan fremtidens bistand kan komme til at se ud i lyset af de sidste årtiers erfaringer, diskuteres i to artikler.

Ole Winckler Andersen, chef for Danidas evalueringskontor, og Ole Therkildsen, seniorforsker på DIIS, har redigeret dette nummer af Den Ny Verden. Artiklerne er skrevet af centralt placerede praktikere og udviklingsforskere.

Den Ny Verden er DIIS’ tidsskrift for internationale studier. Det samler og formidler forskning af høj kvalitet. DNV henvender sig ikke bare til forskere, men til enhver med en dybdegående interesse i internationale forhold. Hvert nummer er tematisk afgrænset og samler artikler med forskellige tilgange på tværs af internationale studier.

Om ”'We’ll always have Paris' - Paris-erklæringen om bistandseffektivitet: sund fornuft eller nykolonialisme?”
Om Den Ny Verden – Tidsskrift for internationale studier

Top