"We’ll always have Paris"Paris-erklæringen om bistandseffektivitet: sund fornuft eller nykolonialisme?Redigeret Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen Den Ny Verden - Tidsskrift for internationale studier 2007:3 ISBN: 978-87-7605-235-5 DKK 85,00 inkl. moms (+ ekspeditionsgebyr) Bestil via Nordisk Bogcenter |
 |
Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen Paris-erklæringen og den internationale bistandsdagsorden (pdf, 265 KB) Diego Angemi, Jessica Oyugi, Imran Aziz og Timothy Kyamukama Bistandens ironi. Flere penge til Uganda, men også flere dødsfald på hospitalerne (pdf, 204 KB)Når udviklingsbistanden leveres ukoordineret kan det gå rigtigt galt. Med udgangspunkt i et tragisk trafikuheld fortæller forfatterne om konsekvenserne af den ukoordinerede udviklingsbistand til sundhedssektoren i Uganda. Mens det gennem en række separate sundhedsprojekter vælter ind med penge til aids-aktiviteter, er der alt for få ressourcer i det almindelige offentlige sundhedsvæsen. Artiklen viser konsekvensen af denne skævvridning, som blandt andet betyder, at et regionalt hospital ikke har hverken personale eller udstyr til at tage sig af en dreng, der har været udsat for et alvorligt trafikuheld. Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene (pdf, 278 KB)Der er behov for en mere effektiv anvendelse af udviklingsbistanden, hvis 2015-målene skal nås, slår forfatteren fast. Han viser også, hvordan Paris-erklæringen kan ses som en logisk følge af beslutninger truffet på tidligere internationale møder i blandt andet Monterrey, Marrakech og Rom. Artiklen berører desuden det såkaldte ’base-line survey’ af, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af erklæringen, og forfatteren diskuterer kort de blandede danske resultater. Afslutningsvis viser artiklen, hvordan principperne fra Paris-erklæringen er blevet indbygget i regeringens årlige prioritetsplaner, og den afsluttes med at diskutere nogle af de centrale udfordringer, der vil være forbundet med at leve op til erklæringens målsætninger. Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen Paris-erklæringen: fra drøm til virkelighed (pdf, 286 KB)Hvorfor er det så svært at få donorerne til at harmonisere deres udviklingsbistand, når ellers fornuftige beslutninger skal omsættes i praksis? Erfaringerne fra verdens ældste forsøg på at gøre dette – i sundhedssektoren i Bangladesh – giver et fingerpeg. Her viste den største hindring for en mere effektiv udviklingsbistand sig at være, at donorerne har forskellige interesser, men også at der i modtagerlandene er interne interessekonflikter, som det i praksis kan være vanskeligt at forene. Dertil kommer, at donorer og modtagere ofte ikke informerer hinanden godt nok, og at de folk, der skal gennemføre harmonisering og tilpasning i praksis, ofte ikke har tilstrækkelige incitamenter til at gøre det. Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling – en harmonisk relation? (pdf, 284 KB)Danmark har skrevet under på Paris-erklæringen, som udgør tidens internationale sandhed om, hvordan udviklingsbistand skal organiseres for at bidrage til udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Erklæringen stiller krav om harmonisering af donorernes bistand og tilpasning af støtten til modtagerlandenes politikker. Derigennem vil man opnå øget ejerskab og effektiv bistand. En logisk konsekvens af erklæringen må være, at donorlandene foretager en gennemgribende revision af egne politikker, således at det overhovedet bliver muligt at tale om harmonisering og tilpasning. Artiklens gennemgang af de danske målsætninger, hensyn, politikker, strategier, prioriteter og retningslinier for udviklingsbistanden peger ikke i den retning. Finn Schleimann Vil gennemførelsen af Paris-erklæringen gavne de fattige? Et sundhedssektorperspektiv (pdf, 202 KB)Her vurderes Paris-erklæringen ud fra et sektorperspektiv. Umiddelbart forekommer titlen på artiklen måske underlig, for bedre fattigdomsorienteret bistand er jo netop målet med Paris-erklæringen. Imidlertid er der både i teori og praksis en række problemer med erklæringen og dens gennemførelse. Artiklen tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra sundhedssektoren og viser, at man må nuancere analyserne af tilpasning og harmonisering og for eksempel ikke tage for givet, at modtagerregeringer er interesserede i fattigdomsbekæmpelse (selvom de siger og skriver det). Donorer og modtagerlande har derfor ikke nødvendigvis fælles mål, så det er vigtigt, at der er en kritisk masse af progressive donorer til stede på sektorniveau, hvis fattigdomsorienteringen ikke skal udvandes. Der er også behov for mere viden, og i mange tilfælde vil det være af værdi at få igangsat egentlige forskningsaktiviteter for bedre at kunne forstå disse problemer. Neil Webster Tilpasning og harmonisering. Erfaringer fra projektstøtte til lokal selvforvaltning i Bangladesh (pdf, 254 KB)Her belyser forfatteren Paris-erklæringen ud fra et decentraliseringsperspektiv. Han peger på tre store udfordringer. Det er svært for donorerne at tilpasse bistanden, når den politik, som Bangladesh fører med hensyn til lokal regeringsførelse, er uklar og usammenhængende. Heller ikke donorernes støtte til lokal regeringsførelse har fælles fodslag, og den ændrer sig jævnligt. Ja, nogle donorer bruger endda forskellige tilgange til denne støtte afhængigt af hvilken sektor, der er tale om. Det tredje (mere generelle) problem er, at behovet for harmonisering og tilpasning på det lokale niveau er lige så vigtigt at fokusere på som på det nationale niveau, hvis Paris-erklæringens målsætninger skal nås. Forfatteren beskriver et nyt stort donorstøttet projekt, som søger at støtte lokaldemokrati og fremme harmonisering og tilpasning – politiske mål – gennem tekniske instrumenter. Knud Vilby Kontrol – kun oppefra eller også nedefra? (pdf, 223 KB)Her vurderes Paris-erklæringen ud fra et civilsamfundsperspektiv. Det er forfatterens argument, at erklæringen og dens implementering bidrager til en uheldig statsliggørelse af udviklingsbistanden. Det afspejler sig i en meget snæver fortolkning af Paris-erklæringens femte princip om gensidig ansvarlighed. Risikoen er, at donorerne ikke selv er åbne og kontrollerbare, og at modtagerregeringer ikke interesserer sig nok for de mennesker og den folkelighed, bistanden skal støtte. Gensidig ansvarlighed bør derfor ikke kun omfatte forholdet mellem donorer og modtagerlandenes myndigheder, som mange donorer og regeringer tolker det. Der skal fokuseres stærkere på civilsamfundet. Forfatteren peger afslutningsvist på, at denne bredere fortolkning af gensidig ansvarlighed vil være en forudsætning for, at misbrug af offentlige midler undgås og at man kan bevæge sig mod mere budgetstøtte til modtagerlandene. Hilde Selbervik Tenke det, ønske det, ville det med, men gjøre det ... ? Paris-erklæringen vil ikke realiseres innen 2010 (pdf, 264 KB)Forfatteren gennemgår hovedresultaterne af det såkaldte baseline-survey, der gør status over de foreløbige resultater af implementeringen af Paris-erklæringen. Først diskuteres nogle af de centrale metodiske problemer, der er forbundet med at vurdere, hvor langt man er kommet med implementeringen. Dernæst vurderes, hvordan det går med at efterleve hvert enkelt af de fem principper i Paris-erklæringen. Forfatteren konkluderer, at der er langt igen, før erklæringens målsætninger nås. I et afsluttende afsnit diskuteres nogle af årsagerne til, at der er så langt til disse mål. Niels Dabelstein Evaluering på parisisk (pdf, 218 KB)Hvordan evaluerer man en politisk hensigtserklæring – i erklæringens ånd? Ved at inddrage partnerne i design af evalueringen og ved at lade dem tage medansvar for gennemførelsen. Evalueringen af Paris-erklæringen omfatter mere end 20 del-evalueringer i partnerlande og i donororganisationer. En umulig opgave – eller et ambitiøst eksperiment? Denne artikel beskriver evalueringen og diskuterer nogle af de organisatoriske og metodiske udfordringer Simon Maxwell Hvad sker der nu i international udvikling? (pdf, 226 KB)Nogle modtagerlande får en omfattende udviklingsbistand og har derfor nogle særlige problemer. Artiklen peger på, at andre lande modtager en meget lille udviklingsbistand og derfor står over for nogle helt andre udfordringer. Mange lande i den sidste gruppe er asiatiske. Her vokser økonomien, og fattigdommen falder. Samtidigt sker der en hastig urbanisering, miljøproblemerne vokser, og der er alvorlige udfordringer inden for blandt andet migration og handel. Forfatterens argument er, at man bliver nødt til at se udviklingen i disse to grupper af lande i sammenhæng og begynde at overveje, hvilke krav dette stiller til beslutningstagere, forskere og andre. Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen Fremtidens bistand - hierarki eller marked? (pdf, 270 KB)I disse år er der meget fokus på Paris-erklæringen, men rent faktisk er der også fremkommet en række andre forslag til en bedre organisering af udviklingsbistanden. På basis af ’bistandsmarkedet’ diskuterer forfatterne forskellige alternativer til Paris-erklæringens vægt på blandt andet tilpasning og harmonisering. Artiklen konkluderer, at der ikke eksisterer et egentligt alternativ til Paris-erklæringen, men at det helt afgørende er, om og i så fald hvordan den implementeres. |
|
Top