den ny verden

Print

Sociale dramaer i blinde vinkler

Den Ny Verden udforsker ”Usynlighed – Globaliseringens blinde vinkler”



Du bliver måske myrdet i morgen, eller måske bliver du arresteret. En usynlig dukkefører dirigerer måske hele det politiske show; statsministeren er måske blot en dansedukke, der bliver styret med snor og en gammel munter melodi. Usynlige kræfter påvirker vores liv; nogle gange direkte men for det meste indirekte: Det skaber frygt.

Usynlighed påvirker også menneskers liv på andre måder. Mange mennesker og aktiviteter er strukturelt set usynlige i det offentlige samfund. Den illegale indvandrer må leve på samfundets skyggeside, og han må derfor leve uden de goder, der er en del af samfundets synlige struktur.
 
”Usynlighed – Globaliseringens blinde vinkler” undersøger og vurderer de aspekter af det globale samfund, der ligger skjult i det offentlige samfunds blinde vinkler. Otte artikler fortæller om meget forskellige sociale dramaer i det skjulte: 
  • Usynlighed, uvished og usikkerhed: Der er en risiko for at blive offer for vold, en risiko for at blive arresteret af korrupte politifolk. Det usynlige skaber uvished og usikkerhed for mange. Men den anden side af det usynlige fortæller også historier om mennesker, der lever på samfundets skyggeside. De lever ofte dårligt, og deres historier kan være en kritik af det synlige.  
  • Usynlige sammensværgelser: Sammensværgelsesteorier er en måde til at forstå verden, når vi har brug for at fatte store og voldsomme begivenheder som terrorangrebet den 11. september 2001. Vi bruger tanken om skjulte magtfulde organisationer og deres umoralske magtspil, når vi skal sætte ord på det, vi ikke forstår. Tanken afspejler måske, at vi i hverdagen ikke kan sætte ord på utilfredsheden med ulige magt og økonomi.   
  • Usynlige mennesker: Billige tomater, billig rengøring, billig børnepasning; meget kan fås billigt, ofte fordi illegale indvandrere lever et stille og roligt liv, og de lever af at arbejde sort og billigt på samfundets skyggeside. De illegale indvandrere sikrer os billige varer, men de bliver også opfattet som en trussel mod statens suverænitet. Mange ressourcer bliver brugt på at holde de illegale indvandrere ude. Kommer de ind, må de leve på samfundets skyggeside, så de ikke minder os om, at vores rigdom er bygget på udbytningen af andre, ofte fjerne og næsten usynlige mennesker.  
  • Synlig usynlighed: Illegale indvandrere og illegal aktivitet findes på samfundets skyggeside. Hvis deres ret og velfærd er værdifuld, må de have en stemme. En stemme som de måske kan få mellem lovens bogstav og lovens ånd, mellem det synlige og det usynlige. 

Henrik Vigh og Simon Turner har redigeret dette nummer af Den Ny Verden. De har samlet forskellige vinkler, der tillader os at se ind i samfundets blinde vinkler; se de store skjulte sociale dramaer, der findes på samfundets skyggeside.

Den Ny Verden er DIIS’ tidsskrift for internationale studier. Det samler og formidler forskning af høj kvalitet. DNV henvender sig ikke bare til forskere, men til enhver med en dybdegående interesse i internationale forhold. Hvert nummer er tematisk afgrænset og samler artikler med forskellige tilgange på tværs af internationale studier. 
 
Om ”Usynlighed – Globaliseringens blinde vinkler”
Om Den Ny Verden – Tidsskrift for internationale studier


Top

Opdateret: 20-05-08