Speciale om Darfur Anders Hastrup, specialestuderende ved Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, har færdiggjort specialet ”Displacing Darfur. Purity and Danger in Sudan’s Latest Civil War”. |
| Abstract Specialet, Displacing Darfur. Purity and Danger in Sudan’s Latest Civil War, analyserer årsagerne til fordrivelse (displacement) af over to millioner mennesker i Sudans vestlige Darfurprovins i løbet af de seneste fire år. Siden 2002 har dette hjørne af Sudan været vidne til en omsiggribende borgerkrig, hvor civilbefolkningen har betalt den højeste pris. Specialet søger at forstå fænomenet intern fordrivelse som andet og mere end en flugt fra ens landsby til en tilværelse som flygtning i en flygtningelejr afhængig af international nødhjælp. En gennemgang af Sudans historie viser, at den sudanesiske stat altid har været baseret på en voldens teknologi, hvor statens evne til at fordrive store dele af befolkningen internt i landet har været en måde at sikre den politiske kontrol over det enorme territorium, landet dækker. Samtidig har det sudanesiske statsnarrativ kunnet forklare fænomenet som en “naturlig” komponent i et retledt muslimsk samfund. Siden 1989 har landet været styret af et islamisk militærdiktatur, der har fortsat en årelang kamp mod oprørere i Sydsudan og siden startet kampagner mod oprørsgrupper i Darfur. Darfurs historie bliver fortalt gennem en analyse af det specielle forhold mellem Darfur og hovedstaden Khartoum. Darfur ligner Khartoum i sin religiøse og politiske udvikling, men området er blevet forsømt og uudviklet af centralregeringen, hvilket har medført en stigende politisk utilfredshed, som det nuværende oprør bunder i. På lokalt plan bunder konflikten også i de store tørker i 1980erne, der tvang mange mennesker på flugt og ødelagde den traditionelle samekstistens mellem fastboende bønder og kvægdrivende nomader. Adgangen til Darfur blev mellem disse grupperinger forhandlet gennem en særlig sprogbrug. Det er en central pointe i specialet at fordrivelse også er en fordrivelse fra et fælles vokabularium. Netop sproget bliver udgangspunktet for en analyse af Kalma-lejren, der er den største lejr for internt fordrevne i Darfur. Antropologen Mary Douglas’ klassiske dikotomi mellem renhed og fare (purity and danger) bruges til at belyse den måde, staten opfatter sit eget flygtningeproblem og den måde, hvorpå flygtningene selv forstår deres situation. Slutteligt argumenteres der for en revidering af opfattelsen af internt fordrevne flygtninge i Sudans historie og mere generelt af landet som karakteriseret ved en konflikt mellem forskellige “identiteter”. Kontaktinfo: |
Top