Om Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 1999-2002Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, DCHF, blev oprettet ved lov af 23. maj 2000 efter at være kommet på Finansloven efteråret 1998. I efteråret 1999 blev der udpeget en otte personers bestyrelse bestående af repræsentanter fra forsknings- og undervisningsverdenen. Uffe Østergård blev udnævnt til direktør for DCHF 1. januar 2000. Sidenhen tiltrådte centerets øvrige personale. Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier åbnede officielt den 31. august 2000. En af årsagerne til oprettelse af denne nye forskningsinstitution var, at den foreliggende ekspertise i Danmark om folkedrab, historisk såvel som samfundsvidenskabeligt, var spredt. Det var hensigten at knytte de relevante forskere på universiteterne og andre sektorforskningsinstitutioner sammen i et netværk. Lige så vigtigt var det at fremelske en dansk ekspertise inden for området i form af stipendier til yngre forskere. Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier (DCHF) var en selvejende institution under Udenrigsministeriet, oprettet ved aktstykke af 19/5 1999 og lovforslag L 164, vedtaget 23. maj 2000. Centeret blev etableret med det formål at foretage uafhængig, tværfaglig udforskning af Holocaust og dets særlige danske aspekter, udforske andre tilfælde af folkedrab, udvikle metoder til forebyggelse af folkedrab samt formidle viden om disse forhold. Centerets aktiviteter blev financieret finansieres af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen, forkortet FRESTA under Udenrigsministeriet. Indtil sommeren 2000 blev DCHF administreret herfra. Bestyrelsen for det daværende Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 1999-2002
Fra center til afdelingI midten af januar 2002 blev det offentliggjort, at DCHF var et af de forskningscentre, der skulle samles i én stor udenrigspolitisk forskningsinstitution, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder under Udenrigsministeriet. DCHF frygtede i første omgang, at sammenlægningen ville føre til, at centret druknede blandt de andre enheder, og på længere sigt ikke ville kunne varetage sine særlige oplysningsforpligtelser om Holocaust. I slutningen af januar offentliggjorde VK-regeringen deres finanslovsforslag og skabte yderligere usikkerhed om DCHF's fremtid. Ifølge forslaget blev der kun afsat 2.5 millioner til DCHF for året 2002. Reelt set en nedskæring på over to tredjedele i forhold til det forrige års budget. Beløbet ville kun række til drift af centeret indtil maj 2002, og en snarlig lukning af DCHF var derfor en realitet. I begyndelsen af februar fik DCHF imidlertid bevilget yderligere 2 millioner, og det samlede budget var herefter på 4.5 millioner. Dette var fortsat en halvering af budgettet for 2001, men beløbet var akkurat stort nok til at centeret kunne overleve. DCHF's største forskningsprojekt, undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-45, kunne imidlertid ikke fortsætte. Desuden måtte undervisnings- og oplysningsvirksomheden, et af centerets hovedformål, reduceres til et absolut minimum. Den 21. februar fik centeret bevilget yderligere 3 millioner. Dette betød, at undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-45 og undervisnings- og oplysningsvirksomheden kunne fortsætte uforstyrret, indtil DCHF blev en del af DCISM. |

