holocaust og folkedrab

Print

Udsendt til Tyskland. Dansk flygtningepolitik under besættelsen.

 

Af Hans Kirchhoff og Lone Rünitz

 
Kort om bogen
Udsendt til Tyskland undersøger motiverne bag udleveringer af 150 flygtninge til Gestapo, hvoraf flere blev henrettet eller endte i gaskamrene i Auschwitz. Det sker på baggrund af en behandling af den almindelige besættelsessituation og den førte samarbejdspolitik.

Forfatterne analyserer flygtningepolitikken i 1930’erne, der var særligt restriktiv over for kommunister og jøder, og ser på denne sidste og største gruppe i lyset af det europæiske Holocaust. Der afsluttes med en undersøgelse af mange flygtninges kamp efter krigen for at blive danske statsborgere, en kamp der ofte var lige så hård som bestræbelserne på at få asyl i 1930’erne.
 
Udgivelsen af 4. og sidste bind i undersøgelsen af dansk flygtningepolitik fra 1933 til 1945 markerer samtidig afslutningen på undersøgelsen iværksat af Poul Nyrup Rasmussen i 2000.

Undersøgelsen er udkommet på Syddansk Universitetsforlag, og omfatter endvidere Lone Rünitz, Af hensyn til konsekvenserne. Danmark og flygtningespørgsmålet 1933-1940 (2005); Hans Kirchhoff, Et menneske uden pas er ikke noget menneske. Danmark i den internationale flygtningepolitik 1933-1939 (2005) samt Cecilie Felicia Stokholm Banke, Demokratiets skyggeside. Flygtninge og menneskerettigheder i Danmark før Holocaust (2005).

Af Hans Kirchhoff og Lone Rünitz
Udgivelsesår: 2007 - 512 sider - isbn 87-7838-989-5
Syddansk Universitetsforlag 2007

"Udsendt til Tyskland" kan købes på Syddansk Universitetsforlags webside

Top

Opdateret: 13-01-09