2015-måleneI 2000 fik FN 189 statslederes opbakning 2015-målene (se www.2015.dk). De omfatter 8 målsætninger, der for første gang i historien sætter meget konkrete pejlemærker for bekæmpelsen af fattigdom. De er i den forstand vidtrækkende og epokegørende. De bragte alle lande sammen om konkrete målsætninger og skabte dermed præcedens for globale beslutninger, der forpligter alle. Både i forhold til bekæmpelsen af fattigdommen og i forhold til mulighederne for at tackle globale problemstillinger er 2015-målene således meget opmuntrende. Middelresultater midtvejsFN udgiver hvert år en rapport, der beskriver hvordan det går med opfyldelsen af målene. Rapporten for 2007 gør status for den første tredjedel af perioden mellem 2000 og 2015. Den overordnede konklusion er at der er gode muligheder for at nå målene på verdensplan i 2015, hvis de forskellige lande lever op til de løfter, de har givet. Samtidig er det givet at målene ikke nås overalt i verden. Det er ikke mindst den økonomiske vækst i mange asiatiske lande, der gør det muligt at nå målene globalt, mens det er sikkert at Afrika som helhed ikke når dem. Som alt andet i denne verden er 2015-målene blevet udsat for kritik. Nogle mener at de fokuserer for meget på de sociale sektorer (uddannelse og sundhed) og ikke tilstrækkeligt på produktion. Man kan da også konstatere at mange af de strategier til bekæmpelse af fattigdom, som de fleste udviklingslande har udarbejdet jævnligt de seneste 5-8 år, er begyndt at orientere sig mere mod de produktive sektorer. |
![]() |
Af Jon Whitear ©2005 Jon Whitear and Alison Beaton |


