International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

Poul Ove Pedersen & Stefano Ponte (red.)

Den Ny Verden 2004: 1

ISBN: 87-6310-079-7

DKK25,- + kr. 30,- i ekspeditionsgebyr.
Ring 3269 8610 eller bestil on-line

Stefano Ponte og Poul Ove Pedersen

WTO, handel og udvikling. Fra Marrakesh til Cancún (pdf, 169 KB)

Introduktionsartiklen diskuterer ændringerne i sammenhængen mellem handel og udvikling ved overgangen fra det hidtidige internationale handelssysten baseret på GATT til det nye system under WTO. Desuden introduceres nummerets enkelte artikler.

Kim Martin Lind

Det internationale handelsregime og landbrug (pdf, 177 KB)

Artiklen trækker fronterne op i de vanskelige og foreløbig uafsluttede forhandlinger i Doha og Cancún om en ny landbrugsaftale. Landbruget har alle dage været smertensbarnet i de internationale handelsforhandlinger. På trods af de fremskridt, der blev gjort med Uruguay-aftalen, er det klart at den eksisterende landbrugsaftale langt fra sikrer fri og fair udveksling af landbrugsvarer. Det er i høj grad til skade for udviklingslandene, selv om artiklen viser, at der ikke er tale om en simpel konflikt mellem industri- og udviklingslande, men at der er meget forskellige holdninger til landbrugsaftalen både i industrilandene og i udviklingslandene.

Niels Jon Mortensen

GATS. Muligheder og udfordringer for udviklingslandene (pdf, 194 KB)

Mens GATT hovedsageligt fokuserede på varehandel, omfatter WTO en række nye politikområder, bl.a. handel med tjenesteydelser, der er en af de hurtigst voksende sektorer i den globale økonomi. Handel med tjenesteydelser bliver reguleret i GATS – The General Agreement on Trade in Services. GATS har imidlertid været udsat for hård kritik, især fra NGOer og folkelige interesseorganisationer, fordi aftalen har langt større konsekvenser for intern national politik end de traditionelle handelsaftaler. Artiklen diskuterer kort baggrunden for GATS, præsenterer aftalens opbygning og analyserer kritikken af aftalen.

Christian Friis Bach

Intellektuelle ejendomsrettigheder og økonomisk udvikling. Konflikt eller katalysator? (pdf, 401 KB)

Det nuværende internationale system for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ignorerer, at landene har forskellige behov for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder afhængigt af deres økonomiske udvikling, og overser at incitamentet for forskning og udvikling varierer mellem forskellige virksomheder og sektorer. Ud fra en økonomisk vinkel ville et system med differentierede, ikke-forvridende kompensationsbeløb til opfindere baseret på de faktiske udviklingsomkostninger og den samfundsøkonomiske effekt for det enkelte land være bedre. Et sådant system vil dog være vanskeligt at etablere. Historisk har beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder fulgt efter industriudviklingen. I verdens fattige lande forsøges nu det modsatte. Det kan på kort sigt føre til øget global ulighed og kan blive en væsentlig hindring for udviklingen i verdens fattigste lande.

Stine Jessen Haakonsson

Piller og patenter (pdf, 161 KB)

Sygdomme som malaria, tuberkulose og aids er epidemier, der har stor betydning for hverdagen i mange udviklingslande. Adgang til medicin er et centralt problemfelt, hvor patenter er en vigtig faktor. Med TRIPs-aftalen får medicinalvirksomhederne mulighed for at sikre deres patentrettigheder globalt. Dette påvirker, hvilke produkter der er tilgængelige i udviklingslandene og til hvilken pris. Denne artikel beskriver konsekvenserne af TRIPs-aftalen på godt og ondt for adgangen til medicin i udviklingslandene.

Peter Gibbon

Efter gennemførelsen af aftalen om tekstil og beklædning (ATC) (pdf, 167 KB)

Artiklen følger den historiske udvikling af den internationale handelsregulering af beklædningsindustrien og dens konsekvenser for producenter i udviklingslandene. Den viser, hvorledes nogle udviklingslande under Doha-runden er skiftet fra at være tilhængere til at være modstandere af deregulering. Dette understreger de ulige økonomiske konsekvenser af deregulering i almindelighed og den voksende differentiering mellem udviklingslandene.

Amin Alavi

Tvistbilæggelse i WTO (pdf, 181 KB)

Etablering af en Dispute Settlement Mechanism (DSM) til bilæggelse af tvister mellem WTOs medlemmer er et vigtigt element i WTO, og et element der er unikt i forbindelse med internationale organisationer. Artiklen præsenterer først strukturen af DSM og analyserer dernæst erfaringerne med brugen af DSM og især udviklingslandenes muligheder for at anvende tvistbilæggelsesmekanismen. Forfatteren finder, at tvistbilæggelsesmekanismen faktisk fungerer og at også udviklingslandene har glæde af at bruge den.

Laura Nielsen

WTO og de arabiske lande. Multilateralisme og bæredygtig udvikling for nogle? (pdf, 182 KB)

Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om WTO er et ’åbent’ system ved at analysere de juridiske argumenter, som bruges til at nægte Den Arabiske Liga status som permanent observatør. Forfatteren hævder, at modstanden fra USA og Israel mod at give denne status var baseret på politiske motiver og ikke en gyldig juridisk argumentation. Nielsen giver næring til de argumenter, der går på, at de politiske aspekter i forbindelse med tildeling af observatørstatus sammen med opblomstringen af bilaterale og regionale handelsaftaler bringer multilateralismen i det internationale handelssystem i fare, hvilket gør det vanskeligere at sikre en bæredygtig udvikling.

Paul Kamau

Kenyas erfaringer med deltagelse i WTO (pdf, 187 KB)

Artiklen analyserer på basis af erfaringerne fra Kenya de muligheder og udfordringer, som den multilaterale handelsliberalisering stiller udviklingslandene overfor. Skønt Kenya har et lille team af medarbejdere på Genève-ambassaden, der arbejder med WTO-spørgsmål (en ’luksus’ som mange andre udviklingslande ikke har råd til), har landet ikke kapacitet nok til at følge selv de vigtigste forhandlinger i detaljer. Denne situation kan være ved at ændre sig med dannelsen af G20-gruppen af udviklingslande, som fik en central placering i forhandlingerne på ministermødet i Cancún. G20 fandt sammen omkring landbrugsspørgsmålene og det er ikke klart, om Kenya og de førende lande i G20 (Indien, Brasilien, Sydafrika) har så meget andet til fælles i andre spørgsmål. Selv om Kamau er optimistisk med hensyn til det potentielle udbytte af en større markedsadgang, understreger han, at problemerne på udbudssiden, som for eksempel strukturbegrænsninger og de stadigt strengere krav til sundheds- og kvalitetsstandarder, som de importerende lande stiller, gør det umuligt fuldt ud at udnytte den større markedsadgang. Med andre ord er handelsliberaliseringen ikke noget vidundermiddel til udvikling.

Top