Sydafrikansk demokratiseringRedigeret af Lise Granerud og Jesper LinellDen Ny Verden - Tidsskrift for internationale studier 2006:3 ISBN 978-87-7605-202-7 DKK 85,00 inkl moms (+ ekspeditionsgebyr) Bestil via Nordisk Bogcenter |
 |
Lise Granerud Sydafrika - afvikling og udvikling (pdf, 238 KB)Søren Jeppesen Omstillingen af den sydafrikanske industri. Økonomiske udfordringer, politiske modsætninger og sociale problemer (pdf, 238 KB)Sydafrikas regering ønsker at deltage på gode konkurrencevilkår i den globale økonomi – men det truer beskæftigelsen. Regeringen regulerer og involverer sig i den industrielle udvikling – men anklages for at lade stå til over for udenlandsk kapital eller for at blande sig alt for meget. Regeringen vil omfordele økonomisk magt og myndiggøre sorte, og den vil fremme dannelsen af små og mellemstore virksomheder – men det er i høj grad etablerede, magtfulde virksomheder, der driver udviklingen. Artiklen vurderer den industrielle udvikling siden 1994 år med udgangspunkt i de økonomiske og industrielle politikker. Stefano Ponte, Simon Roberts og Lance van Sittert Økonomisk myndiggørelse af ‘sorte’ i Sydafrika (pdf, 259 KB)Trods bestræbelserne på at ændre den negative arv fra apartheid, er andelen af sorte i de laveste indkomstgrupper uændret. Tendensen væk fra ufaglært arbejde som led i den økonomiske omstrukturering har ikke forbedret indkomstgrundlaget for de grupper, som apartheidsystemet stillede ringest – tværtimod. Omdrejningspunktet for genopbygning og økonomisk omstrukturering, Black Economic Empowerment, er – på papiret – en omfordelingsstrategi. Men det faktiske fokus på markedsvenlige, ikkeindgribende og neoliberale økonomiske politikker levner i praksis meget lidt råderum for omfordeling.Lise Granerud Mistillid hindrer virksomhedsudvikling (pdf, 233 KB)Mange Sydafrikanske produktionsvirksomheder har problemer med at udvikle sig teknologisk og med deres præstationsevne. Det skyldes ikke mindst hierarkiske og kontrollerende ledelsesformer, som ikke formår at inddrage de ansattes viden og erfaringer eller at modvirke negative sociale og etniske relationer fra apartheidperioden. Et understøttende og tillidsfuldt læringsmiljø er knyttet til uddelegerende ledelsesformer med vægt på behandling af ansatte som lige og værdifulde – og det er muligt at etablere et sådant miljø under sydafrikanske forhold.André Sonnichsen Socioøkonomisk ulighed og postapartheidpolitik (pdf, 255 KB)En af de mest synlige af postapartheids potentielle brudlinier er den socioøkonomiske ulighed. Fører den til dannelsen af politiske partier, interesseorganisation og antagonistiske græsrodsbevægelser? Postapartheid viderefører den primære politiske skillelinie fra kampen imod apartheid, nemlig polarisering mellem 'konstruktive' og 'destruktive' kræfter. Derfor antager kritik og protest andre former end de pluralistiske forventninger om demokratisk repræsentation af interesser, som forfatningen hviler på, og skellet mellem 'konstruktiv' og 'destruktiv', som tvedeler det offentlige rum, videreføres. Lisbeth Larsson Lidén Kan svarta landsbygdskvinnor bli delaktiga i Sydafrikas jordreformsprogram? (pdf, 223 KB)Sydafrikas jordreformprogram kunne være et magtfuldt instrument i udjævningen af de ekstremt ulige ejendomsforhold til jord. Det forudsætter dog stor eff ektivitet og handlekraftig magtudøvelse på alle niveauer, og jordreformen kendetegnes snarere af et stort svælg mellem, hvad staten siger, og hvad der faktisk opnås, ikke mindst hvad angår bestræbelserne på at styrke fattige kvinders ret til jord og andre naturressourcer. Bestræbelserne på i The Greater St Lucia Wetland Park at tilgodese såvel hensynet til naturværdier som til lokalbefolkningens krav på social og økonomisk udvikling og kvindernes rettigheder og behov, sætter denne demokratiseringsproblematik på spidsen. Steffen Jensen og Enos Sikhauli Sundhedspraksisser og sundhedssystemer i Nkomazi (pdf, 257 KB)Det enorme fokus på hiv/aids har gjort andre sundhedsproblematikker mindre synlige. Sundhed er blevet=hiv/aids, et område for eksperter og forskere uden plads til de mennesker, der er ramt af hiv/aids eller anden sygdom. Men spørger man dem, hvad de gør, når de bliver syge, og hvordan de forsøger at holde sig raske, viser det sig, at de opsøger en lang række aktører fra traditionelle helbredere over præster til læger, sygeplejersker og psykologer. Folks praksisser er bestemt af finansielle eller netværksressourcer, og traditionelle helbredelsesmetoder er ikke de billigste. Og traditionelle og vestlige sundhedspraksisser benyttes samtidigt og uden modsætninger. Niels Jon Mortensen Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor . Myter og realiteter (pdf, 226 KB)Brain drain forstået som emigrationen af højt uddannede fra ulande til i-lande giver uvægerligt negative associationer og betragtes som ødelæggende for ulande. Men emigration af højt uddannede er faktisk sjældent skyld i landes sundhedskrise og kan selv i de fattigste lande have positiv effekt på uddannelsesniveau, økonomiske vækst og velfærd. Desuden vil det være umådelig vanskeligt for et land at stoppe emigration, især hvis landet lægger vægt på at være frit og demokratisk. Et udgangspunkt, der tager emigration af sundhedspersonale som en del af løsningen snarere end problemet, har potentiale. Ole Skovsmose Uddannelse efter apartheid (pdf, 243 KB)Man må være varsom, når man med en vestlig baggrund kaster sig ud i et pædagogisk projekt i den tredje verden, for man sidder sandsynligvis ikke inde med de relevante begreber og fortolkningsmønstre. Almene teorier kan være bygget op med en prototypisk bias. Så selv om man er i stand til at støtte materielt – hvilket kan være absolut nødvendigt – kan ens teoretiske indsigt være aldeles mangelfuld. I den pædagogiske forskning – også den som angår situationen i Danmark – kan vi lære fra andre. Vi må undersøge hvilke potentialer, der ligger i at lære fra forskelligheden. Og her er der meget at lære fra Sydafrika. |
|
Top