Streger i et forvirret billedeStrejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06Redigeret af Jesper Linell Den Ny Verden - Tidsskrift for internationale studier 2006:2 ISBN 978-87-7605-193-5 DKK 85,00 inkl moms (+ ekspeditionsgebyr) Bestil via Nordisk Bogcenter |
 |
Bjørn Møller Forord (pdf, 119 KB) Dietrich Jung Muhammed-tegningerne og den globale diskurs om islam (pdf, 166 KB) Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og den krise, offentliggørelse udløste, gør det påtrængende at se nærmere på den ganske ensartede globale diskurs om islam. Såvel de fleste forskere inden for orientalske studier som medlemmer af islamiske bevægelser definerer islamisk kultur med reference til islams religiøst baserede moralske kodeks og juridiske regelsamlinger. I kraft af det fælles syn på islamisk kultur deler de to grupper samtidig en forestilling om islam som væsensforskellig fra 'Vestens' moderne, demokratiske kultur. Denne vidt udbredte essentialistiske forståelse af islam har delvis bestemt reaktionerne på tegningerne og har bidraget til at skabe en global krise ud af en lokalpolitisk begivenhed, ligesom den er begrænsende, når den omsættes til forskning og erkendelse. Ulla Holm Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande (pdf, 158 KB) Et af de mange medier, som havde offentliggjort Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, var det franske satiriske ugemagasin Charlie Hebdo. I februar 2007 anlagde en række muslimske organisationer retssag mod magasinet, og det fik diskussionerne, som alle troede var døet ud, til at blusse op igen. Hermed aktualiseredes spørgsmålet om 'de europæiske liberale værdier', om hvorfor lande som Spanien, Tyskland, Storbritannien og Frankrig reagerede forskelligt på tegningekrisen, og om hvorvidt religion – her islam – er blevet gjort til et sikkerhedsproblem. Nikolaj Petersen Handlerummet for dansk udenrigspolitik efter Muhammed-krisen (pdf, 290 KB) Artiklen argumenterer, at Muhammed-krisens storm mod Danmark ikke opstod tilfældigt, og at den varigt vil svække grundlaget for Danmarks offensive, aktivistiske udenrigspolitik. Artiklen vurderer stormvejrets effekt og hvordan, krisen har påvirket handlerummet for den udenrigspolitiske linje, som Fogh Rasmussen-regeringen har stået for siden 2001. Konklusionen er, at krisen har påvirket handlerummet negativt og at dette, sammen med vanskelighederne for dansk Irak- og Afghanistanpolitik, har bragt den aktivistiske danske udenrigspolitik i krise. Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk udenrigspolitik (pdf, 183 KB) Muhammed-krisen illustrerer, at det i stigende grad er vanskeligt at adskille dansk indenrigs- og udenrigspolitik. Indenrigspolitiske dagsordener bemægtiger sig igen og igen udenrigspolitikken, og indenrigspolitiske hensyn, som i vidt omfang er løsrevet fra Danmarks udenrigspolitiske interesser, og som indgår i en helt anden dagsorden, gør udenrigspolitikken til redskab for uvedkommende formål. Hermed undergraves traditionen i dansk udenrigspolitik for gennem en 'deterministisk/internationalistisk' dobbeltstrategi under skiftende ydre vilkår at varetage statens interesser på en effektiv og gennemtænkt måde. Frands S. Pedersen Dansk public diplomacy og tegningesagen Bestræbelser på at påvirke offentligheden i andre lande er af særlig stor betydning for små rige lande med stor afhængighed af udenrigshandel og af gode relationer til andre lande af sikkerhedsmæssige årsager. I den henseende udgjorde tegningesagen en kvalitativ ny udfordring for Udenrigsministeriet og de danske ambassader: traditionelle diplomatiskekanaler alene kunne ikke begrænse omfanget af krisen. Det blev nødvendigtat udvikle en public diplomacy-strategi der kan forbedre dialogen med offentligheden i lande og regioner af særlig betydning for dansk udenrigspolitisk målopfyldelse. Diplomati i lyset af Muhammed-krisen Diplomati handler grundlæggende om kommunikation på tværs af statsgrænser, og det var måske på dette område, noget gik helt galt under Muhammed-krisen. Moderne og postmoderne diplomati er ikke længere noget, professionelle diplomater kan påberåbe sig et monopol på, men et felt, hvor også så forskellige aktører som avisredaktører, mejeriselskaber og imamer kan spille en rolle – og hvor de moderne kommunikationsmidler betyder, at alt sker med lynets hast. Det er umuligt at kontrollere, og det bedste, en regering kan gøre, er at spille spillet i overensstemmelse med dets indbyggede (mangel på) regler. |
|
Top