Global Økonomi, Regulering og Udvikling

Siden den globale finansielle krise begyndte sent på sommeren 2008 er der opstået en udbredt konsensus om, at de foregående to årtiers deregulering og den tilsvarende institutionelle demontering bærer en væsentlig del af ansvaret for krisen. I overensstemmelse hermed er der fremkommet en lang række forslag til re-regulering ikke bare af den finansielle sektor, men også af den globale økonomi mere generelt. Inden for den finansielle sektor har det drejet sig om bankvirksomheder, investeringsforeninger, kreditvurderingsinstitutioner og offshore finanscentre - samt specifikke markeder, der spænder fra råvarebørser til ’over-the-counter' derivater.
 
Indsatsområdets dagsorden er struktureret omkring fire hovedspørgsmål:

(1) Re-reguleringens karakter, omfang og begrænsninger

a) I hvilket omfang vil der ske en egentlig ændring af indholdet og ånden i den økonomiske regulering på mellemlangt sigt? Og i givet fald, hvilke former, ideer og konventioner vil blive brugt til at retfærdiggøre og implementere den re-regulerende indsats?
b) Vil der være væsentlige forskelle på forløbet af re-reguleringen i de forskellige nationale og regionale sammenhænge?
c) Vil der komme nye typer af global finansiel regulering, eller i det mindste et fælles mønster i den globale regulering, styret af globale institutioner som fx et omdannet IMF?
d) Hvordan vil de økonomiske institutioner, både i udviklings- og de udviklede lande reagere på det regulerede landskab som måtte opstå?
 
(2) Re-reguleringens redskaber, ekspertise og viden

a) Hvilken rolle vil ‘bløde’ værktøjer spille (benchmarking, adfærdskodeks, ‘gabestokke’, frivillige standarder og markedsbaserede instrumenter som mærkning)  i forhold til ‘hård’ regulering (obligatoriske standarder, national lovgivning, internationale aftaler) i en sådan re-regulerendeindsats?
b) Hvilke former for ekspertise og viden trækkes der på i denne indsats? Hvad gør dem legitime? På hvilken måde bliver de mobiliseret?
 
(3) Re-regulering, udviklingslande og globale værdikæder

a) Hvordan vil re-reguleringsindsatsen i den finansielle sektor indvirke direkte eller indirekte på, hvordan den ’virkelige økonomi’ i udviklingslandene fungerer?
b) Hvordan vil re-regulering påvirke den aktuelle indsats for at opretholde strømmene af kredit til udviklingslandene?  Hvordan vil det påvirke strømmene af handelsfinansiering og FDI? Hvad vil det relative bidrag fra Syd-Syd strømmene være?
c) Hvordan vil styringen af globale og regionale værdikæder blive påvirket?  Med hvilken betydning, specielt for ulandsaktører og små producenter og operatører? 
d) Hvordan vil re-reguleringens dynamikker spille sammen med økonomiske, sociale og miljømæssige opgraderings- (og nedgraderings-) forløb i globale værdikæder. 
 
4) Den specifikke rolle som standarder (på produkter, praksis, virksomhedsorganisation, lovgivning) kan spille i forhold til re-reguleringen.
 
a) Hvordan udfolder nye offentlige og private standarder rettet mod fødevarersikkerhed, kvalitet, social og miljømæssig bæredygtighed sig i forhold til re-regulering?
b) Hvad er resultaterne af forsøg på at adressere de potentielt ekskluderende effekter af sådanne standarder i udviklingslande?
c) Hvilke forhold gør sig gældende ved overensstemmelse (eller mangel på samme) med standarder i udviklingslande, og hvilke omkostninger og gevinster er forbundet med overensstemmelse?