Det ny EuropaMellem kontrol og afmagt: EU's asyl- og indvandrerpolitikISBN: 87-7605-130-7 DIIS bog, marts 2006, 101 s. Vejledende pris i boghandelen kr. 75,- Køb online kr. 75,00 inkl. moms plus ekspeditionsgebyr kr. 30,-. Download gratis (pdf, 1 MB) |
![]() |
Pressemeddelelse og invitation til præsentationsarrangement I dag har hvert 35. af verdens mennesker levet i mere end et år som migrant i et fremmed land. Hvert tredje af dem befinder sig på europæisk jord. Hvordan forholder EU-landene sig til disse massive folkevandringer i en globaliseret tidsalder, hvor mennesker i et antal uden historisk fortilfælde krydser de nationale grænser? Det handler bogen om. Europa vil i fremtiden opleve et tiltagende indvandrerpres, samtidig med at kontinentet skal tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det stiller EU-landene i det næsten umulige dilemma at adskille de ønskede fra de uønskede. Det handler bogen også om. Bogen behandler ikke Danmarks situation. I et kort kapitel 5 omtales dog Danmarks forbehold for retlige og indre anliggender, der betyder, at Danmark ikke har nogen indflydelse på den politik, Europa fører på det omfattende asyl- og indvandrerområde. Om Danmarks enegang på dette område kan få betydning for landets nuværende krise i forhold til de muslimske lande, behandles ikke, da redaktionen sluttede den 23. december 2005. Bogen Mellem kontrol og afmagt – EU’s asyl- og indvandrerpolitik er skrevet af ph.d. i international økonomi Hans Kornø Rasmussen, der var gæsteforsker på DIIS i efteråret 2006. Bogen udkommer mandag den 20. marts 2006. I anledning af udgivelsen afholdes et åbent præsentationsarrangement tirsdag den 21. marts kl. 15.00-16.00 i DIIS’s auditorium, Strandgade 71, København 1401 (Christianshavn). Alle er velkomne! Program 15.00-15. 05: Velkomst 15.05-15.20: Præsentation af Mellem kontrol og afmagt: EU’s asyl- og indvandrerpolitik ved forfatteren, Hans Kornø Rasmussen 15.20-16.00: Diskussion |


