Generelt om stillinger og opslag
Forsker
Alle ledige forskerstillinger på DIIS slås op her på hjemmesiden og på www.job-i-staten.dk. Ansættelse som forsker på DIIS kræver som minimum en ph.d.-grad eller tilsvarende. Uopfordrede ansøgninger vil ikke blive gemt til kommende stillingsopslag.
Ph.d.-studerende DIIS slår af og til ph.d.-stipendier op. Disse annonceres som minimum på vores hjemmeside og på www.job-i-staten.dk. De fleste danske forskningsråd tilbyder ikke længere individuelle ph.d.-stipendier, mens fx Danidas forskningsråd – Det Forskningsfaglige Udvalg (FFU) – kun gør det i meget begrænset omfang. Såfremt emnet falder inden for DIIS’ primære forskningsområder, tilbyder DIIS faglig støtte til udarbejdelsen af ph.d.-ansøgninger. Interesserede potentielle ph.d.-studerende bør fremsende et projektforslag til koordinatoren for den relevante forskningsenhed senest 3 måneder før ansøgningsfristen til det relevante forskningsråd.
Gæsteforsker En gæsteforsker er på DIIS en forsker, der ønsker at tilbringe en periode på instituttet for at arbejde sammen med DIIS-forskere på konkrete projekter. Gæsteforskeren er ikke lønnet af DIIS og har således typisk løn med fra sit normale job, en forskningsrådsbevilling, legat e.l. DIIS kan dog i særlige tilfælde yde støtte til transport og/eller indkvartering under opholdet på DIIS. Forskere med interesse for at blive gæsteforsker på DIIS bedes kontakte koordinatoren for det relevante indsatsområde på DIIS for en drøftelse af muligheder og interesse.
Administrative stillinger Alle ledige administrative stillinger på DIIS slås op her på hjemmesiden og på www.job-i-staten.dk. Uopfordrede ansøgninger vil ikke blive gemt til kommende stillingsopslag. Ansættelse med løntilskud Det er p.t. hverken muligt at blive ansat med løntilskud eller komme i virksomhedspraktik på DIIS.
Praktikant
DIIS tilbyder p.t. ikke praktikpladser.
Specialestuderende DIIS tilbyder p.t. ikke specialepladser.
Militærnægter
Det er p.t. ikke muligt at aftjene nægtertjeneste/civil værnepligt på DIIS.
Uopfordrede ansøgninger DIIS besætter ikke stillinger på noget niveau på baggrund af uopfordrede ansøgninger. Uopfordrede ansøgninger gemmes ikke og vil således ikke komme i betragtning ved senere opslåede stillinger.
|