Aid Forum på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) præsenterer tre møder om ændringer i dansk ulandsbistand under den samlede overskrift:Dansk bistandspolitik og dansk udenrigspolitik – nye sammenhænge?Siden anden verdenskrig har Danmark øget sit militære og humanitære engagement i verden. Indtil for nylig har der været relative vandtætte skotter mellem disse verdener, og Danmark havde en ”ren” ulandsprofil. De senere år er der sket en række ændringer med ulandsbistanden og den udenrigs- samt indenrigspolitiske sammenhæng, den indgår i. Den borgerlige regering har lanceret en række nye ideer til ulandsbistanden, blandt andet er der blevet kigget på sammenhængen med sikkerheds- og bistandspolitikken ud fra en ide om at fattigdom og terrorbekæmpelse hænger sammen. Regeringen har lanceret Det Arabiske Initiativ, og har kædet bistand og integration af flygtninge/indvandrere sammen. Senest er udviklingsministerens opgaver atter blevet adskilt fra integrationsministeriet, men det betyder ikke, at der dermed er lagt op til en mere ”ren” ulandsprofil igen. Møderne vil på forskellig vis diskutere de forandringer, der er sket og analysere de nye sammenhænge som dansk bistand indgår i. 3. møde: Det Arabiske InitiativTirsdag, den 8. november 2005, 14.30-17.00 Dansk Institut for Internationale Studier Auditoriet Strandgade 71, stuen, 1401 København K Baggrund I 2003 lancerede den danske regering Det Arabiske Initiativ som en del af en ny vision for dansk udenrigspolitik. Ideen er at skabe dialog mellem den arabiske verden (og Iran) og Danmark og støtte reformer for på længere sigt at sikre “stabilitet og fred båret af frihed og velfærd” – som det så smukt hedder i regeringens program. Men hvordan gør man dette i praksis? Hvordan hænger det sammen med den øvrige bistand? Og hvilke problemer er der i forbindelse med et sådant initiativ? Talere Mogens Blom: “Baggrund og indhold i Det Arabiske Initiativ” Carsten Staur: “Det Arabiske Initiativ i lyset af udenrigs- og bistandspolitikken” Trine Pertou Mach: “Ngo’ernes rolle i Det Arabiske initiativ” Praktiske informationer Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet pr. mail til senest 7. nov. 2005, kl. 12.00 middag. Seniorforsker Hanne Kirstine Adriansen, , tlf. 3269 8722, kan kontaktes for yderligere information. |

