Antisemitismeprojekt -Antisemitisme i danske skolerEn eksplorativ undersøgelse baseret på kvalitative interviews med lærere og rektorer i private skoler og folkeskolenSom konsekvens af den internationale debat om antisemitisme blandt indvandrere med arabisk og muslimsk baggrund, som var fremprovokeret af Zentrum für Antisemitismusforschung’s Europa-rapport i november 2003, udbad daværende Flygtninge- og Integrationsminister Bertel Haarder sig en undersøgelse af, hvorvidt dette er et problem i danske skoler. Undersøgelsen blev udført af DIIS, Holocaust og folkedrab, og er baseret på kvalitative interviews med lærere og rektorer i både folkeskolen og de delvist statsstøttede privatskoler. Interviewene omhandlede fem overordnede emner:
Hensigten med rapporten var at undersøge problemet i Danmark og forberede en kvantitativ undersøgelse baseret på spørgeskemaer, der skal give et overblik over udbredelsen af antisemitisme blandt danske unge. Forud for undersøgelsen var offentlighedens, Ngo’ers og politikeres reaktioner på planerne både ambivalente, tvivlende og negative. Den danske offentlighed har stillet spørgsmålstegn ved, at kun racisme rettet mod jøder undersøges, og spurgt efter en begrundelse for ikke også at undersøge racisme rettet mod muslimer. Nogle mener, at undersøgelsen udstiller en allerede stigmatiseret minoritet i det danske samfund. |

